Aldrig skal Øst og Vest mødes, hedder et kendt citat, men lige netop i Hong Kong mødes de to i en fascinerende blanding.
I denne tid er der varmt i mere end en forstand i Hong Kong. Ganske vist er der over 30 grader, og luftfugtigheden er så høj, at man bliver ganske svedig, når man har gået udenfor i få minutter. De lokale indbyggere søger skygge under paraplyer for at kunne klare varmen.
Men primært er der politisk hedt i denne subtropiske metropol, der med sine mange attraktioner tiltrækker blandt andre mange danske turister – fra dem, der kommer for at shoppe eller spise, til dem, der vil opleve kultur eller natur.
På det seneste har finansdistriktet Central nemlig været fyldt af demonstrerende. De er utilfredse med, at når der skal vælges en ny leder af Hong Kong ved direkte valg i 2017, så ser det ud til, at de kun kan vælge mellem de kandidater, styret i Beijing har sagt god for.
Da jeg besøgte den tidligere britiske kronkoloni i midten af juni, var oppositionen i gang med diverse forberedelser. Blandt andet blev der afviklet en uofficiel folkeafstemning, som over 20 procent af befolkningen deltog i, over temaet hvilken valgmetode, der er bedst for valget af af den næste leder. Og 1. juli – årsdagen for overdragelsen af Hong Kong fra Storbritannien til Kina i 1997 – blev det så en rigtig »Occupy Central«-dag.
Her blev finansdistriktet virkelig overrendt af demonstrerende, der også benyttede lejligheden til at sige fra overfor en Hvidbog om Hong Kong, som den kinesiske regering lige har udstedt, og hvor det fremgår, at hvilke rettigheder, man nyder i Hong Kong, bestemmer Kina dybest set.
Og balladen fortsætter. I koret af bekymrede borgere blander sig advokater, journalister og erhvervsliv, der blev lovet »Et land – to systemer«, da Kina tog over, og som ser Beijing som noget af en møver. For når nu Hong Kong er blevet lovet at forblive uberørt i 50 år, så forventer det lille område på størrelse med Lolland-Falster, hvor der er klemt 7,2 mio. indbyggere inde, også respekt for det.
7,2 mio. mennesker er mange, og tager man turen op på Victoria Peak, det berømte udkigspunkt fra toppen af det 552 m høje bjerg, hvorfra man har udsigt til alle sider, får man en god fornemmelse af, hvorfor der primært bygges i højden.
For mange af de 263 højtliggende, bjergrige øer omkring Hong Kong er ubeboede, så menneskene må klumpe sig sammen i denne højkapitalistiske by, hvor skattetrykket på 17 procent opfattes som højt, men til gengæld er der så heller ingen moms på varerne i dette mekka for shopaholics. Og hvor kulturinteresserede kan opleve metropolstemning i højeste potens, side om side med stille templer, svalende parker og storslået natur i en udpræget søfartsby.
Det rigtige Hong Kong
Det, vi kalder Hong Kong, er i virkeligheden mindst fire forskellige ting: Først en række småøer, mange af dem ligger syd for hovedøen Hong Kong, flere af de hovedrige bor i huse til 50 mio. kr., i bl.a. Stanley på sydkysten, lige overfor ligger halvøen Kowloon og nordpå New Territories, der stopper ved Shenzhen-floden.
Når man først har taget den ultrakorte tur med den 150 år gamle Star Ferry-færge tværs over bugten til Kowloon og derefter tre kvarter videre med metroen, når man grænsen til Kina.
Her krydser man Shenzhen-floden og får et visum til 125 kr. og kan så fortsætte op til Shenzhen. Før den for 35 år siden blev en særlig økonomisk zone med buldrende, fri markedsøkonomi var den en søvnig flække med 30.000 indbyggere. Nu lever der flere end 8 mio. mennesker i Shenzhen, som har 17-doblet indkomsten siden dengang.
Og det er blot en af de byer, der giver baghjul til Hong Kong, fortæller flere lokale mig.
Hele byens historie lærer man om i det behageligt airconditionerede Hong Kong Museum of History. Hovedøen Hong Kong skulle »i al uforanderlig fremtid« være britisk, lød det i fredstraktaten, ovenpå hvilken området blev snuppet i 1841. Det skete efter Den første Opiumskrig, der kom, fordi Kina prøvede at få englænderne til at droppe deres opiumssmugling, bl.a. ved at afbrænde store mængder opium.
Det blev starten på årtiers ydmygelse af Riget i Midten, hvor vestlige kolonimagter og Japan huggede bidder af Kina og tvang landet til at åbne sig. Godt nok blev fiskerlejet Hong Kong af den engelske udenrigsminister kaldt »en gold klippe, stort set uden et hus på og uegnet til handel«, men det blev nu hurtigt en traktathavn, der kunne bruges af briterne til den kæmpe samhandel.
Og overfor lå halvøen Kowloon med nok så meget potentiale.
Den snuppede briterne på samme vis i 1860. Det skete under Den anden Opiumskrig, hvor vestmagterne skændigt nedbrændte et af verdens vidundere, Det gamle kejserlige Sommerpalads, der stadig ligger som en ruin i udkanten af Beijing.
Men den helt store bid blev forhandlet på plads få år efter endnu en ydmygelse i 1895, den japansk-kinesiske krig, da briterne i 1898 indgik en lejeaftale på 99 år, som gav dem hovedparten af området, nemlig New Territories og 235 småøer.
Oppe i de bjergrige New Territories ligger nu en række satellitbyer med millioner af indbyggere, og det faktum var i høj grad medvirkende til, at briterne måtte afhænde det samlede område i 1997.
På engelsk i det kinesiske
Når man rejser i Kina, kommer man forbavsende langt, hvis man har en lille parlør med og prøver med kinesiske brokker, for så byder kineserne også ind med lidt engelsk.
Men Hong Kong, det er jo mere engelsk, tænkte jeg. Samme udgangspunkt har mange europæere, der tror, at her har vi en engelsksproget forpost i Kinas menneskehav af 1,3 mia. indbyggere.
»Men meget har forandret sig«, fortæller TV- og radioredaktøren Steve Vines, der har boet i Hong Kong siden 1987, og som jeg møder i byens Foreign Press Club, hvor udenlandske korrespondenter samles i en bygning i kolonistil.
»Man kan leve i en engelsksproget verden og læse engelske aviser og blade og se engelsk tv og radio, men byen er blevet mere kinesisk,« siger han.
90 procent af kineserne er han-kinesere, hvor hovedparten taler standard-kinesisk, mens den lokale dialekt er kantonesisk.
»Der er to sider af Hong Kong. Det, man ser, og det, man ikke ser. Der er et Hong Kong inde under mediernes overflade, og som vestlige iagttagere ikke altid ser,« siger Vines.
Det handler om en række pengemænd, som i generationer har ejet store dele af byen, og deres magtdeling med Beijing, der hidtil har holdt sig på nogen afstand, men hvor frygten knytter sig til, at det er ved at ændre sig, kan jeg høre, når jeg spørger rundt i det lokale liv.
At fastlandskina fylder så meget i Hong Kong, har betydet, at de før så populære kinesiske turister er blevet uglesete, selvom de ellers har været eksperter i at powershoppe. Så meget, at der ligefrem tales om at sætte kvoter på turister fra Kina. De kommer fortsat i rigt mål, men er nu holdt op med at shopper så hårdt, fordi Beijing har blæst til kamp mod korruption.
Det rammer direkte luksusbutikker med high-end-mærker. Butikkerne oplever nedgang, så mulighederne for at finde et godt udsalg, eller prutte om prisen er absolut tilstede.
Tager man metroen fra shoppeområdet i Kowloon og op til de svalende bjerge i New Territories, er der ikke megen shopping at gøre – til gengæld er der udsigt til saftig vegetation.
Væk fra det pulserende byliv
Deroppe ligger foruden et tempel med flere end 10.000 buddhaer det danske Tao Fong Shan Christian Centre, hvor der bl.a. er bygget en dansk landsbykirke. Her lærer kinesiske kristne om luthersk kristendom, og en masse danskere bor ofte her i en periode.
En stor indsats for udlandsdanskere og besøgende gør den danske sømandspræst Hans-Aage Koller. Ham møder jeg i Mariners Club, der ligger i starten af Kowloon, i byområdet TST, lige ved »The Peninsula«, Hong Kongs ældste, mest prestigiøse hotel, som mange kender fra James Bond-filmen »The Man with the Golden Gun«.
Her, et spytkast fra metroen, samles de danske, svenske og engelske menigheder. Alt er nu ikke eksklusivt i bydelen, for lige om hjørnet ligger det lurvede 17-etager høje Chungking Mansions, der med sine fem boligblokke samler 120 nationaliteter fra hele verden, uanset om de kommer for at bo, handle eller hustle. Det hævdes blandt andet, at en femtedel af alle mobiltelefonerne i Afrika har passeret igennem Chunking Mansions.
Her kan man bo for en slik, her er billige kopivarer og man får glimrende, stærke karryretter som afbræk fra dim sum, som spises meget i Hong Kong, kogte, stegte eller rispapirrullede.
I TST er der også fyldt med skræddere af indisk og pakistansk oprindelse.
»Kineserne ser ned på inderne, men accepterer vesterlændinge,« lyder det fra en indisk forretningsmand, jeg falder i snak med en aften.
Hans slægt har været i Hong Kong siden 1800-tallet og har blandt andet tjent i den engelske hær.
»Mange er lidt bange for, at det prisboom på lejligheder, vi har set i Kina, hastigt overføres til Hong Kong. Der er mange ledige penge, også sorte penge, og de investeres i ejendomme, og det presser folk med almindelige indkomster ud af byen«, fortæller han.
Den tendens hører jeg om mange steder. Og det er da også småt med plads, for der er folk overalt, og kigger man rundt på hotellerne, er priserne pænt høje, og pladsen er trang.
Til gengæld er der højt til loftet i denne metropol. Og hvor man i timer kan iagttage menneskene. Fra overalt på kloden. Med en lev-og-lad-leve-attitude. Og kun ganske få gange afbrudt af de kraftige vandmasser, som skal ned, når fugten er steget til himmels, som gul regn, sort regn eller regn, der er på niveau med det skybrud, vi så herhjemme for tre somre siden.
Hong Kong er en herlig kontrasternes by.
Rejseinfo
Fly: Der er ofte kampagnetilbud hos Finnair og SAS for 4-5000 kr. København-Hong Kong t/r. Man kan rejse med stop i Dubai med Emirates til priser fra 6.000 t/r og der er andre kombinationer, hvis man ikke har noget imod lang transport- og ventetid.
Transport i Hong Kong: Køb et Octopus Card i lufthavnen. Det bruges til al transport og småkøb. Det koster ca 50 kr. i bus til centrum. 250 kr. i taxa.
Overnatning: På firestjernet hotel starter prisen på et dobbeltværelse fra 500-750 kr. pr nat inkl. morgenmad.
Læsestof:
Michael Ingham: »Hong Kong. A Cultural History«.
Gennemgår historien og hver enkelt bydel, så man kan tage den bid for bid og får alle litterære, kulturelle og byhistoriske detaljer. Oxford University Press 2007. 11,5 $ som e-bog på Amazon.com
Jason Ng: »Hong Kong. State of Mind«.
37 små essays om livet i byen, både for turister og ex-pats. 220 s. Blacksmith Books. 12$ på Amazon.com
Hong Kong. Lonely Planet. 385 s. 200 kr.
Gedigen, kortfattet guide inkl. detaljer om Macao og kort tur til Shenzhen og Guangzhou.
En på opleveren'
Hong Kong Museum of Art
(Metro: TST, udg. B2). Samtidskunst og klassisk kinesisk kunst. Vidunderlig udsigt til Hong Kong Island, og med direkte nedgang til promenaden, hvor hele Hong Kongs Skyline er tilgængelig og med lysshow kl. 20 hver aften, samt Avenue of the Stars, det lokale svar på Hollywods Walk of Fame. hk.history.museum.
Man Mo Temple
Et af de ældste templer i byen, hvor man bl.a. beder til litteraturens gud. Tiden står stille i den rolige atmosfære, kraftige varme og intense duft af røgelse. 124-126 Hollywwod Rd., Sheung Wan, Hong Kong Island.
Ned Kelly’s Last Stand
Dixieland jazz hver aften, kolde øl og masser af expats i denne pub, en af de ældste, og sejlernes foretrukne, indtil havnen flyttede, da området blev drænet. 11a Ashley Rd., TST.
