Ni ud af ti økonomer tvivler på Venstres planer om at indføre nulvækst i den offentlige økonomi, uden at det vil ramme velfærden. Kun Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, bakker Venstre op.
En række af landets førende økonomer sår nu kraftig tvivl om Venstres planer for nulvækst i det offentlige frem mod år 2020.
Berlingske har været i kontakt med ti toneangivende økonomer fra banker, universiteter og tænketanke. Ni af dem har ikke tillid til Venstres forsikringer om, at de vil indføre nulvækst i det offentlige, uden at det medfører velfærdsforringelser for borgerne.
De ni økonomer siger som minimum, at de tvivler på Venstres planer, men flere udelukker helt, at planerne kan gennemføres set med deres øjne:
»Der er ingen tvivl om, at borgerne vil opleve forringede standarder i velfærden som følge af nulvækst. Så er det en politisk beslutning, om det skal være på børneområdet, ældre, sundhed eller et andet sted, at man finder pengene,« siger Nina Smith, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand.
Hun bakkes op af Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, som opfordrer Lars Løkke Rasmussen til at lægge sine nulvækstplaner åbent frem.
»Det kunne være spændende at se nogle planer for, hvordan Venstre vil gøre det i praksis, for det vil næsten uvægerligt være sådan, at udgifterne i servicesektoren stiger, og det er meget svært at forestille sig, at man kan lave nedskæringer, uden befolkningen mærker det i den offentlige sektors service,« forklarer han.
Et af de største politiske omdrejningspunkter frem mod næste folketingsvalg bliver effektiviseringen af den offentlige sektor. Regeringen går efter en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent frem mod 2020, hvilket kræver effektiviseringer for hele 12 milliarder kroner. Ifølge Finansministeriet udgør forskellen på de to planer 64 milliarder kroner.
Venstre har tidligere meldt ud, at partiet vil friholde sundhed, ældre og uddannelsesområderne for besparelser, hvilket ifølge flere af økonomerne presser nulvækstplanerne til det yderste. Ud over Venstres milliardstore ambitioner på uddannelsesområdet vurderer flere økonomer, at nye behandlingsformer vil gøre sundhedsområdet endnu dyrere i fremtiden.
Venstre skal finde de penge inden for den offentlige sektors økonomi, uden at det går ud over velfærden, hvis hensigtserklæringerne skal holde.
»Hvis man har nulvækst og samtidig skal prioritere sundhedsområdet, så skal der skæres ned andre steder i det offentlige. I den situation er det svært at forestille sig, at der ikke er nogen, som vil opleve en serviceforringelse,« siger Jakob Hald, der er direktør i tænketanken Kraka og tidligere afdelingschef i Finansministeriet, hvor han igennem mange år var med til at lave store økonomiske planer for den offentlige sektor.
Venstre har igennem længere tid været under pres for at erkende, at nulvæksten vil forringe velfærden, som en række venstreborgmestre og de Konservatives leder, Lars Barfoed (K), har peget på. Tidligere DF-leder Pia Kjærsgaard (DF) har tilmed sagt, at Løkke »vildleder befolkningen« ved ikke at fortælle vælgerne om konsekvenserne af nulvækst.
Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen (S), mener, at økonomernes vurdering lægger yderligere pres på Løkke.
»Det bliver nærmest surrealistisk, når Venstre bliver ved med at hævde, at det er muligt at indføre nulvækst, men ikke vil pege på, hvilke områder der skal holde for,« siger han.
Kun en enkelt økonom i Berlingskes rundringning bakker umiddelbart op om Venstres planer for den offentlige sektor. Det er Danske Banks cheføkonom Steen Bocian:
»Jeg mener ikke, det er urealistisk at have nulvækst, uden det giver serviceforringelser. Det ligger ikke langt fra, hvad der er muligt. Vi taler jo om nulvækst og ikke om decideret nedgang i det offentlige forbrug, og der er stort potentiale for at effektivisere, så man kan holde serviceniveauet med nulvækst,« siger han.
Regeringen har nedsat en såkaldt Produktivitetskommission til at komme med konkrete anbefalinger, der effektiviserer den offentlige sektor, og kommissionen har allerede fundet potentiale for effektiviseringer på ti procent på skoleområdet og tegn på lignende effektiviseringsgevinster i resten af den offentlige sektor. I en delrapport slår kommissionen dog fast, at datamaterialet er »for usikkert og utilstrækkeligt til, at der kan gives et seriøst bud på det samlede potentiale for hele den offentlige sektor«.
Kommissionens formand, tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, ønsker ikke at gå ind i en politisk diskussion af, hvorvidt det er muligt at fastholde serviceniveauet med nulvækst i de offentlige udgifter frem mod 2020. Han vurderer dog, at det er en stor opgave:
»Det vil være en stor udfordring at sikre, at nulvækst ikke fører til serviceforringelser, fordi der bliver væsentligt flere ældre, og det vil trække i retning af et større udgiftsbehov. Til gengæld er der givetvis et betydeligt potentiale for effektiviseringer i det offentlige, men det vil kræve en vedholdende og systematisk indsats at hæve effektiviteten nok til at fastholde samme serviceniveau med nulvækst. Det kræver, at en lang række aktører arbejder sammen om at øge produktiviteten,« siger Peter Birch Sørensen, der understreger, at han ikke tager stilling til vækstniveauet i den offentlige sektor.
