Socialdemokraternes leder scorer i ny måling igen højere end Løkke som vælgernes favorit til Statsministeriet.

København: Når en politiker indtager Statsministeriet, plejer rollen som regeringschef at kaste en vis statsministereffekt af sig i meningsmålingerne. Men den effekt er tilsyneladende udeblevet i tilfældet Lars Løkke Rasmussen.

Venstre-statsministeren taber nemlig til Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, på næsten alle parametre i en ny såkaldt præsidentmåling foretaget af Gallup for Berlingske.

S-formanden er ikke alene danskernes favorit til at indtage Statsministeriet efter næste valg - hun scorer også klart højere end Lars Løkke på blandt andet troværdighed, sympatisk udstråling og moral.

På det overordnede spørgsmål om, hvem der er den bedst egnede til at lede landet som Danmarks statsminister efter næste folketingsvalg, scorer Mette Frederiksen 36 procent, mens Lars Løkke må nøjes med 25 procent.

Det cementerer en efterhånden klar tendens: De sidste tre gange, Berlingske har lavet præsidentmålingen, har Mette Frederiksen nemlig givet Løkke baghjul.

Præsidentmålingen har dog også få lyspunkter for den siddende statsminister. Således vurderer 30 procent af de adspurgte, at han er den bedste til at lede Danmark igennem en alvorlig krise, mens 28 procent peger på Mette Frederiksen.

Løkke scorer også højest på "bedste lederevner", hvor 30 procent af de adspurgte peger på statsministeren, mens 27 procent svarer Mette Frederiksen.

Det er som bekendt kun et halvt år siden, Løkke genindtog Statsministeriet, og der er efter alt at dømme ikke et folketingsvalg lige om hjørnet. Derfor behøver Løkke ikke ryste i bukserne endnu, vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

- På længere sigt vil det være et alvorligt handicap for Venstre, hvis ikke Lars Løkke Rasmussen står stærkere over for Mette Frederiksen, når de to tørner sammen i næste valgkamp, skriver han på b.dk.

Tallene er dog ikke kun positiv læsning for oppositionslederen.

Selv om hun fortsat har en komfortabel føring, er hun også faldet i flyvehøjde på flere områder, og flere vælgere ser ingen forskel på Frederiksen og Løkke i forhold til seneste måling i slutningen af september sidste år.

Dengang mente 40 procent, at hun er den bedst egnede til at lede landet mod i dag 36 procent.

/ritzau/

SMS

Tophistorier

Berørt Svinkløv-ejer: Lige nu skal vi tage os af gæsterne og personalet
Svinkløv badehotel i flammer og Kenneth og Louise Toft-Hansen (indsat).

Berørt Svinkløv-ejer: Lige nu skal vi tage os af gæsterne og personalet

Kunder rasede over Søstrene Grene efter hyldekaos: Nu er der endelig gode nyheder
Det var ikke til at tage fejl af populariteten, da den nye boligkollektion blev lanceret 8. september.

Kunder rasede over Søstrene Grene efter hyldekaos: Nu er der endelig gode nyheder

Flemmings skilsmisse-historie deles igen og igen: Jeg er alenefar - og stadig sammen med min ekskæreste
Flemming Møldrup og hans ekskæreste Jule Ralund. Foto: Privat

Flemmings skilsmisse-historie deles igen og igen: Jeg er alenefar - og stadig sammen med min ekskæreste

Hvornår stopper Wozniacki? Nu fortæller storebror mere
Patrik Wozniacki og resten af familien har aldrig tvivlet på, at Caroline Wozniacki igen ville vende tilbage på verdenstoppen

Hvornår stopper Wozniacki? Nu fortæller storebror mere

Frygtløs 97-årig kvinde satte våd rekord i Fårup Sommerland
Ingrid Jensen virker helt rolig, inden hun skal prøve Træstammerne i Fårup Sommerland.

Frygtløs 97-årig kvinde satte våd rekord i Fårup Sommerland

Set over to milliarder gange: Så meget har han tjent på Gangnam Style
Ifølge pengebladet Forbes er 38-årige Psy i dag god for cirka 68 millioner kroner. Foto: Reuters

Set over to milliarder gange: Så meget har han tjent på Gangnam Style

Hun blev holdt som sex-slave i otte år: Natascha Kampusch sover i sin kidnappers hus hver weekend
Natascha Kampusch levede otte år som sexslave i det hus, hun i dag selv ejer. Hun gør det rent hver dag og overnatter der ofte i weekenden. (Arkivfoto)

Hun blev holdt som sex-slave i otte år: Natascha Kampusch sover i sin kidnappers hus hver weekend

Nabo til badehotel: I løbet af én nat er det hele væk
Svinkløv Badehotel er natten til mandag brændt ned til grunden. Her ses brandtomten mandag morgen. Svinkløv badehotel blev bygget i 1025 og var danmarks største træhus. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)

Nabo til badehotel: I løbet af én nat er det hele væk

Hitter på Facebook