Anders Samuelsen kigger ud over forsamlingen i Aalborg Kongres Center med sit faste stålblå blik, men det er ikke medlemmerne, han henvender sig til nu. Det er medierne.

»I kan rende og hoppe med jeres popularitetsmålinger. I kan rende mig et vist sted,« siger han.

Det er ikke normalt, at toppolitikere skælder ud på professionelle meningsmålinger fra talerstolen på den måde, men Liberal Alliance er heller ikke et normalt parti. Det er et protestparti, der er kommet meget tidligt i regering, og måske er det derfor, meningsmålingerne gør ondt.

Især målingerne af ministrenes popularitet, hvor Anders Samuelsen ofte ligger tredjesidst kun undergået af to af hans egne ministre, Ole Birk Olesen og Thyra Frank. Og hvor den anden partiformand der blev indlemmet i Løkkes trekløverregering, konservative Søren Pape Poulsen ofte ligger i top. Han har åbenbart fået meget mere ud af at blive justitsminister, end Anders Samuelsen har fået af at bive udenrigsminister.

»Ja, men vores egne vælgere synes, vi gør det godt. Vi har analyseret på det. Det er de røde vælgere, der synes, jeg er idiot, og derfor liger jeg så lavt,« siger Anders Samuelsen til BT i en pause på landsmødet.

Men er det overhovedet værd at sidde i regering når I ikke får ret meget gennemført?

»Det er det helt sikkert værd. Vi har kun været i regering i fem måneder, og man kan ikke forvente at vi skulle have fået gennemført virkelig meget nu. Vi der jo ikke engang fremme ved den første finanslov.«

Kristian Thuelsen Dahl har jo et større parti og han mener han har mere indflydelse udenfor regeringen - måske har han ret?

»Vi skal måles på den indflydelse vi har haft når valget bliver udskrevet. Er Danmark blevet mere liberalt, er skatterne blevet lavere og den offentlige sektor mindre, så har vi gjort det godt.«

Men DF og S blokerer jo for jeres politik?

»Ja, så kan vi måske ikke få det sidste med som i taxalovgivningen og det er ærgerligt, men det skal nok komme.«

LAs finansordfører Joachim B. Olsen erkender at partiet har fået for lidt ud af at sidde i regering indtil nu.

»Hvis der ikke er blevet gennemført mere end nu ved næste valg, så har vi da fået for lidt ud af det. Men det er helt sikkert, at man får mere indflydeldse i  regering, og det ved Kristian Thulesen Dahl også godt. Men man skal tage ansvar og lave upopuløre ting. Bundlinjen for mig er hvor, vi får mest indflydelse. Jeg er ligeglad, hvor meget mere det giver at sidde i regering. Bare det er mere og det er det. Men det er svært for folk at forstå, fordi det foregår i lukkede forhandlingslokaler,« siger Joachim B.Olsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen dukkede op som landsmødets hemmelige gæst, og han løftede låget for, hvordan trekløverregeringen blev til.

»Vi var låst fast, og alt tydede på en rød regering. Og så blev jeg ramt af Stockholm-syndromet,« sagde Lars Løkke, med henvisning til en psykisk tilstand, der kan opstå hos folk, der længe er blevet holdt som gidsler og begynder ast få sympati for deres gidseltagere.

»Vi lavede det mest liberale regeringsgrundlag nogensinde, men måske også det mest optimistiske. Men jeg vil takke Anders for at holde frihedens fane højt i modvind,« sagde Løkke.

Trekløverregeringen blev dannet fordi Anders Samuelsen krævede 5 pct. nedsættelse af topskatten hele vejen op. Han var kravlet op i et træ, og kom kun ned fordi han blev tilbudt at komme i regering, hvor han selv krævede udenrigsministerposten.

»Hvis jeg ikke havde spændt det selvmordsbælte om livet, var der gået 25 år, før de havde sluppet os ind i regeringskontorerne,« siger Anders Samuelsen.

Det store spørgsmål er, om partiets medlemmer bakker op om regeringsdeltagelsen ved LAs første landsmøde som regeringsparti. Og alt tyder på, at det er lykkedes ledelsen at få medledmmernes forståelse for projektet.

BT talte med nogle delegerede ved frrokostbuffeten, og de er helt enige i, at LA trods alt får mere ud af at sidde i regering.

»Vi er tålmodige, det skal nok komme,« lyder analysen over laksemadderne og den røgede ål.

Ifølge landsformand Leif Mikkelsen har pressen kimet LA-medlemmer ned før landsmødet for at høre om der var kritik.

»Men man må sige at pressen var ærlig og meddelte, at de ikke kunne finde nogen kritik,« siger Leif Mikkelsen.

 

 

 

 

 

 

 

: