Danmark og Canada vil ifølge en canadisk avis dele den omstridte Hans Ø mellem sig, og det vil ifølge en Arktis-forsker sende et stærkt signal til resten af verden.
Hvis Danmark og Canada deler Hans Ø i to nogenlunde lige store dele, vil en næsten 40 år lang strid om suverænitet over den lille ø mellem Canada og Grønland være slut.
Den canadiske avis The National Post skriver, at de to lande er tæt på en aftale om at dele den lille klippeø mellem sig, og det vil ifølge Frank Sejersen, der er lektor på Københavns Universitet med fokus på arktiske forhold, få stor geopolitisk betydning.
- Det er et meget stærkt politisk signal at sende til de andre lande i Arktis og resten af verden om, at man kan løse suverænitetsspørgsmål fredeligt, og at suverænitet i Arktis ikke kun er at fastholde krav om land, men også at løse stridigheder gennem godt naboskab, siger Frank Sejersen.
Hans Ø har siden 1973 været et stridspunkt mellem Danmark og Canada, og begge lande har i flere omgange gjort krav på øen.
- Den har ligget som en lille irriterende sten i skoen i lang tid, og den blev endnu mere irriterende omkring 2005, da Canada begyndte at hejse flag på øen for at markere et stærkt suverænitetskrav, og siden har der været en række forskellige flaghejsninger, siger Frank Sejersen.
Planen, som endnu ikke er endeligt godkendt, er ikke bekræftet fra hverken dansk eller canadisk side. Men såfremt delingsplanen bliver gennemført, kan det ende med at løse en årelang strid, som også blokerer for økonomisk og miljømæssig udvikling i området, hvor der er store geopolitiske interesser på spil.
- Øen har en symbolsk såvel som praktisk betydning, fordi den ligger lige midt imellem Canada og Grønland i et farvand, som er blevet mere og mere sejlbart. Det vil sige, at man ser nogle fremtidige muligheder i det her farvand, men også nogle sikkerhedsmæssige problemstillinger, der skal løses. Og med denne løsning, siger man, at det er noget, som vi skal løse i fællesskab, siger Frank Sejersen.
Striden om den lille ubeboede og golde klippeø på 1,3 kvadratkilometer har i høj grad også været en kamp om de naturressourcer - eksempelvis olie og gas - som begge lande håber gemmer sig i undergrunden. Samtidig ventes skibstrafikken til området at stige i takt med, at den globale opvarmning gør det mere fremkommeligt.
Frank Sejersen mener dog ikke, at en opdelingsaftale vil få den store betydning i forhold til eventuelle oliereserver i området.
- Min vurdering er, at det ikke er et ressourcemæssigt spørgsmål. Det er et politisk spørgsmål.
