Det skal være slut med at dække ansigtet til, mener DF. Reelt er det et opgør mod burka og niqab.

København. Fjerde gang skal være lykkens gang for Dansk Folkeparti, som ønsker et burkaforbud.

Når Folketinget åbner i oktober, kommer DF med et beslutningsforslag, som i sidste ende skal få regeringen til at fremsætte et lovforslag om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum.

Et religiøst betinget forbud er i strid mod både grundloven og internationale konventioner.

Derfor handler DF's forslag på papiret ikke om et decideret burkaforbud. Men reelt er DF's intention med forslaget netop at ramme muslimske klædedragter som burka og niqab.

Det fremgår af det udkast til beslutningsforslaget, som Ritzau har set.

Udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) lægger heller ikke skjul på, at det handler om et burkaforbud.

- Det her handler om at gøre op mod de ekstreme muslimer, som går op i at dele ting op i, hvad der er rent og urent.

- I et samfund som det danske kan vi godt lide at se hinandens ansigter, når vi taler sammen. Det er et spørgsmål om at skabe samhørighed i samfundet.

- Så nu er det bare et spørgsmål om, at regeringen tager sig sammen, og at Socialdemokratiet tager sig sammen, siger Martin Henriksen.

VLAK-regeringen er splittet på spørgsmålet. De Konservative er for et burkaforbud, Liberal Alliance er lodret imod, mens Venstre internt er splittet og i gang med at diskutere emnet.

Da beslutningsforslaget omhandler maskering og heldækkende beklædning, kan det ramme ganske bredt. Det erkender Martin Henriksen. Derfor er der også undtagelser.

Hvis politiets aktionsstyrke for eksempel skal bære maske under en aktion, så må de det.

Hvis et lægehold skal have heldragt på i forbindelse med et kemisk udslip, må de det. Og hvis et barn vil være klædt ud til fastelavn, så vil det være tilladt.

- Vi kan godt få skrevet ind, at man i forbindelse med fastelavn kan være klædt ud som batman.

- I de særlige situationer, hvor den sunde fornuft tilsiger det, eller hvis der er sikkerhedsmæssige årsager, så finder vi nogle bemærkninger i lovgivningen, hvor vi tager højde for det, siger Martin Henriksen.

/ritzau/