Den svenske stat skal træde i en overgangsperiode og redde Volvo, hvis ejerne i USA ikke kan sikre bilfabrikantens fremtid, mener stort flertal af svenskerne.

Svenskerne ønsker, at staten træder til og hjælper Volvo Personvogne ud af krisen.

Ifølge en meningsmåling i Dagens Nyheter frygter 60 procent, at foretagendet, der er ejet af Ford-koncernen, vil gå ned. 68 procent ønsker, at staten går ind som midlertidig ejer, hvis ejerne i USA ikke kan sikre Volvos fremtid.

Fagforbundet Sveriges ingeniører, som har foretaget undersøgelsen blandt 1000 svenskere, mener ikke, at staten endeligt skal overtage Volvo, men at fabrikkerne har brug for en 'parkeringsplads'.

- Dette er ingen almindelig krise. Fortsætter det på samme måde, får det utrolige konsekvenser. Det er værre, end da IT-boblen brast og værre end krisen i Ericsson og alt andet, siger Peter Larsson, der er samfundspolitisk direktør i forbundet.

/ritzau/TT