Stjerner og kändisser. Og fagbosser på piller. Selv om ugens LO-kongres i København er et arbejdsmøde, er der også plads til fest og underholdning. Kongressens showprogram er det største nogensinde.

I går stod forsangeren i Sort Sol, Steen Jørgensen, på scenen sammen med afdøde Bjørn Afzelius' 22-årige datter, Rebecca. Sammen med Afzelius' gamle band, Globetrotters, der blev genforenet for første gang, gav de »Juanita,« så ikke et øje var tørt.

Skuespillerne Anne-Grethe Bjarup Riis, Henrik Lykkegaard, Jannie Faurschou og Jytte Abildstrøm var der også. Plus DJ Kathrine Ring og film-freak Niels Frid.

I morgen sørger Birthe Kjær for sus i skørterne ved kongresfesten. TV-vært Annette Heick er konferencier ved festen, hvor samtlige deltagere skal på piller. Forandringspiller, der vil afsløre fagforeningsfolkenes vilje til nytænkning.

Udgifterne til den fem dage lange kongres løber op i knap ti mio. kr. største beløb går til ophold og mad. hec