Airbus har planer om at forlænge verdens største passagerfly, Airbus 380, så flyet kan have 1000 passagerer om bord.

Den europæiske flyproducent Airbus har med planer om at bygge et fly, der er endnu større end den såkaldte superjumbo, Airbus 380.

Det er mindre end et år siden, at den første Airbus 380 blev leveret til Singapore Airlines, men ifølge Airbus er der interesse for, at der kommer et endnu større fly på markedet.

A380 er verdens største passagerfly. Det kan i standardversionen tage 525 passagerer, men laves begge dæk om til økonomipladser, er der plads til godt 850 passagerer.

Airbus overvejer imidlertid at forlænge dobbeltdækkerflyet, så det kan have op til 1000 passagerer om bord, siger Louis Gallois, chef for EADS, der er Airbus's moderselskab, ifølge tyske nyhedsbureauer til avisen Sächsischen Zeitung.

- Lufthansa og Air France-KLM har vist interesse for sådan et fly, siger Gallois.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at en beslutning om at sætte produktionen at det nye superfly i gang, eller lade være, træffes i 2010.

/ritzau/