Til jul synger alle solister de samme syv sange - eller er det otte. Men den amerikanske soulsanger Al Jarreau kan noget, som kun Elvis, Nat King Cole og Bing Crosby for alvor har gjort før ham.

Al fortollker sange som 'White Christmas' og 'I'll Be Home For Christmas', glemmer man simpelthen, at man har hørt sangene 2.349 gange før.

Lige siden sin start som solist i slutningen af 60'erne har december-barnet Al (han er lige fyldt 68) drømt om at lave en jule-cd. Og måden han jubler julen imøde viser da også tydelig, at AJ har samlet et gevaldigt overskud af glæde og energi, før han gik i studiet for at indspille disse 14 højtidssange.

En jazzy omgang lak
Og det er ikke kun klassiskere som 'Hark The Herald Angels Sing', Al gør til sine egne 'julebørn'. Nyere kompositioner som 'Little Christmas Tree' og 'Some Children See Him' får også en tilbagelænet jazzy omgang lak af Onkel Al. Og hjemme hos os er Als 'Christmas' allerede blevet en klassisker på, linje med både Bing, Nat og Elvis.