En bilejer i Espe på Fyn har fredag fået sig noget af et chok, da vedkommendes bil er brudt ud i brand i indkørslen. 

Det fortæller indsatsleder i Beredskab Fyn Henrik Lindekilde til B.T.

»Bilen er totalt udbrændt, men der har ikke været brand i batteripakken. Bilen har heller ikke været sat i lader, så det er en elektrisk fejl på selve bilen, der har fået den til at selvantænde,« siger han. 

Indsatslederen fortæller videre, at man er færdige på stedet, men har bilen til observation i en time endnu for at sikre sig, at der ikke går ild i batteripakken.