Synd, at Anders Frandsen aldrig udsendte et album. Han havde stemmen og talentet.

Synd, at Anders Frandsen aldrig udsendte et album. Han havde stemmen og talentet.

Sådan har det lydt fra mange danskere de seneste dage. Som Birthe Kjær sagde forleden i B.T.:

- Efter grandprixet i 1991 tørstede alle efter en cd fra Anders Frandsen, men den kom bare aldrig. Det var synd.

LÆS OGSÅ: 

Men Anders Frandsen nåede faktisk at udsende et album for nu 20 år siden. Titlen ’Softly West Coast Pop’ beskriver udmærket musikken, husker cd’ens producer, Søren Bundgaard.

Nordkøbenhavnsk rocklyd

- Det var Anders’ og hans nære ven Michael Elos projekt. Det var meget inspireret af datidens nordkøbenhavnske rocklyd, som var stærkt inspireret af den amerikanske westcoast-sound. Anders var meget ambitiøs med det, og jeg kan huske, at han og Michael havde mange gode diskussioner, før de blev enige. Michael var meget bevidst om, hvad han ville, siger Søren Bundgaard.

LÆS OGSÅ: 

- Jeg lyttede til albummet for nylig, da jeg skulle til at etablere mit site. Det er en skidegod plade. Anders var den fremragende sanger, alle siger, siger Søren Bundgaard.

’Forkerte projekter’

Da B.T. for 11 år siden talte med Anders Frandsen i forbindelse med Melodi Grand Prix 2001 i Herning, lagde han luft til visse tidligere musikalske valg.

- Nogle gange har jeg lavet de forkerte projekter på de forkerte tidspunkt. Modsat Jørgen og Noller (som året forinden havde vundet grandprixet i Stockholm, red.). Jeg har ikke mistet lysten til at indspille musik. Men jeg har aldrig fundet det rigtige projekt. Jeg vil helst lave sådan noget musik som Billy Joel, hvor pianoet og sangen er det bærende. Det er svært i Danmark, sagde han blandt andet og hamrende samtidig en pæl gennem myten om grandprix-fordommene.

- I perioder har jeg følt mig sat i en bås, men man er jo også et resultat af sine egne valg, sagde Frandsen.

Musikken på ’Softly West Coast Pop’ er en blanding af nyskrevne danske numre og rockklassikere.