Rachele Risaliti blev i weekenden kåret til 'Miss Italia', og det har fået en del opmærksomhed blandt italienske fodboldfans.

Og hvorfor så det? Jo, den 21-årige skønhedsdronning fra Toscana ligner tilsyneladende den italienske Chelsea-manager Antonio Conte på en prik. Det er i hvert fald, hvad reaktionerne på de sociale medier tyder på.

Kunne Risaliti snige sig ubemærket ind i Chelseas omklædningsrum og udgive sig for at være hendes 26 år ældre landsmand, der i perioden 2014-2016 stod i spidsen for det italienske fodboldlandshold? Døm selv.

Hvis 47-årige Conte bijobbede som skønhedsdronning og var blevet kåret til 'Miss Italia', ville det se nogenlunde sådan her ud:

Antonio Conte satte sig i trænersædet hos London-klubben i sommer, og hans Chelsea-mandskab indtager efter fire spillerunder andenpladsen i Premier League med 10 point.

Artiklen fortsætter under billedet..

21-årige Rachele Risaliti er 'Miss Italia' 2016.
21-årige Rachele Risaliti er 'Miss Italia' 2016. Foto: RICCARDO DALLE LUCHE
Vis mere

Rachele Risaliti studerer på den berømte modeskole Polimoda i Firenze, hvor hun ifølge Expressen er i gang med sit tredje år og drømmer om at komme til at lede et stort tøjfirma.

For nu kan hun kalde sig 'Miss Italia' - og måske Antonio Conte look-alike.