Danmarks Radio flytter TV-avisen en halv time efter sommerferien for at sender mere dansk tv og kapre seerne tilbage til licenskanalen.

Tre korte nyhedsudsendelser tidligt på aftenen og 15 procent mere dansk tv i bedste sendetid skal forsøge at stoppe seertabet på Danmarks Radio.

I praksis betyder det blandt andet, at Kaare Qvist og forbrugermagasinet ’Kontant’ rykker frem i bedste sendetid inden TV-avisen, og 'Clement Søndag' får sendetid på en hverdag, mens TV-avisen 21 Søndag holder skansen.

De øvrige magasiner som ’Horisont’,og ’Penge’ og Kim Bildsøe og Ask Rostrups 'Bag Borgen' vil blive sendt efter TV-avisen 21.30.

Flere muligheder

’Det giver os flere muligheder på aftenen ud over nyhederne, at vi flytter TV-avisen en halv time, siger mediedirektør Gitte Rabøl og kommer med et eksempel

-Vi vil gerne kunne sende op til tre programmerne i bedste sendetid. Det kan være ’Gintberg på kanten’, ’Hammerslag’ og gensyn med børnene fra Anders Aggers ’Herlufsholm ’ inden TV-avisen, forklarer mediedirektør Gitte Rabøl og tilføjer:

-Danskerne har skubbet deres døgnrytme, så der er flere, der ser nyheder kl. 21.18 end kl 21, og for os er det vigtigt, at vi har det bedst mulige tilbud om aftenen, indtil seerne går i seng, fortsætter Gitte Rabøl, der sende 150 timers mere tv.

- Vi vil 15 procent mere dansk, men med så mange timer, kan det ikke alt sammen være dansk. Det kunne f. eks. være en indkøbt tv-serie som BBC´s ’Den blå planet’.

TV2's reaktion

DR´s beslutningen om at flytte TV-avisen sender ingen chokbølger gennem TV2.

Palle Strøm, programdirektør på TV2:

- Det er ikke nødvendigvis dårligt for os, og vi har ingen hensigt om at flytte vores to nyhedsvisninger kl. 19 og 22.00, som vi mener, er det bedste tidspunkt at sende nyheder på.

- Det interessante vil være, om vi slås om de samme seere på det tidspunkt, for så gavner det hverken DR eller TV2. Så lige nu ser vi tiden an, siger han.

18.30-nyheder bliver ikke ændret, lyder meldingen indtil videre.