Et fremragende afsnit! lyder det begejstret fra B.T.'s gæsteanmelder af dramaserien 'Borgen', Naser Khader. Han synes, at både Pilou Asbæk og Sidse Babett Knudsen leverede flotte præstationer.

Borgens ’Mogens Glistrup’, spillet af Ole Thestrup, indtager i dette afsnit rollen som den politikertype, der er gået ind i politik, fordi han øjnede en mulighed for at sluge stemmer.

Der er Birgitte Nyborg-typen, der henviser til statistikker og forsøger at holde en vis personlig distance til problemerne. Og sidst er der Statsministerens spindoktor, der er så personligt involveret i sagen om en sænkning af den kriminelle lavalder, at han fuldstændig mister både kontrol og overblik, hvilket i sidste ende er ved at koste ham jobbet.

Det er de sidste to politikertyper, jeg har mest respekt for. Jeg har svært ved at respektere dem, der kynisk spekulerer i, hvilke interesser, der ikke er dækket af det eksisterende politiske landskab. Jeg har til gengæld den dybeste respekt for folk, der går ind i politik, fordi de er personligt engagerede i sagen.

Nogle gange kan jeg f.eks. blive noget frustreret over de oplevelser, jeg har med ekstremisterne. Jeg kunne ønske mig, at andre kunne forstå det. Men det kan de selvfølgelig ikke, hvis de ikke har prøvet at holde for rødt med familien, mens unge ekstremister i bilen ved siden af råber skældsord og kalder én for forræder. Nogle sager er så personlige, at man bliver optaget af det følelsesmæssigt.

Det er netop det, der gør politik så ufattelig svært. På den ene side kan vi ikke være interesserede i, at politikere er uengagerede, men på den anden side er det svært at forholde sig objektivt til de sager, man virkelig er personligt investeret i.

Selvom jeg startede med at lange ud efter Svend Åge Saltums politiske intentioner, har de faktisk givet ham en vigtig pointe i dette afsnit. I den tv-debat, hvor han efter overfaldet bliver spurgt om, hvad han da også har at gøre på Nørrebro, når han ikke bor der? Der bliver indirekte sagt, at han selv har fremprovokeret overfaldet ved at tage derhen. Som politiker har man ret til at færdes, hvor man vil i det offentlige rum. Det har alle danskere.

Jeg synes det er enormt trist for demokratiet, at der er visse steder, som jeg og andre politikere ikke kan komme.

Afsnittet kunne meget vel have udstillet de forskellige roller som karikerede stereotyper, men takket være det gode skuespil, blev det i stedet et gribende og fængende afsnit.

Dommen: Ingen stereotyper, kun flotte præstationer