Flot finale på filmserien om Harry Potter.
Harry Potter har været et enestående projekt: I kraft af vekslen mellem nye bøger og de følgende filmatiseringer har Potter-fans kunnet være med hele vejen fra den første film ’Harry Potter og De Vises Sten’.
Den kom i 2001, samtidig med at J. K. Rowling sad og skrev sin femte Potter-roman, den om Fønixordenen, og ingen vidste - muligvis ikke engang hun selv - hvordan det hele ville ende. Det gør vi nu! For her er slutningen på slutningen, og vi siger farvel og tak - mange tak!
Der har været mange instruktører på filmene. David Yates har effektivt og klart stået for de seneste fire.
De har alle været mindre fabelagtigt fantasifulde end de film, der havde andre instruktører: Chris Columbus (’Harry Potter og de Vises Sten’, 2001, ’Harry Potter og hemmelighedernes kammer’, 2002), Mike Newell (’Harry Potter og flammernes pokal’, 2005) og – især – Alfonso Cuarón, der overgik dem alle med sin visuelt betagende ’Harry Potter og Fangen fra Azkaban’, 2004.
En indvending er, at undervejs er filmene blevet mindre og mindre morsomme. Alt for hurtigt var det slut med tryllepulver, talende malerier, drilagtige vindeltrapper og grisehaler, der poppede ud på drengerumper.
Men det var uundgåeligt, for det særlige ved Potter-projektet er jo, at det har taget os med på rejsen – ak hvor kort! – fra barn til voksen.
Kamp på liv og død
Filmseriens originalitet er netop, at vi har været med helt tilbage fra dengang, Harry var et lille, forsømt barn, som boede under trappen hos de den lede mugler-familien i Ligustervænget, og til han nu, som alvorlig, ansvarsbevidst ung mand ser sin skæbne direkte i øjnene: At han er født til at tage kampen på liv og død med det ondeste af det onde, Lord Voldemort… Og dø om så det gælder – og det gør det i denne film, der giver sig tid og er tung og meget alvorlig.
Meget er præget af en grå-i-grå murbrokstemning af undergang. Men hovedindtrykket er alligevel medrivende og intenst.
Følsom og modig ung mand
Daniel Radcliff er blevet bedre og bedre i hovedrollen. Hans Harry imponerer nu som en følsom, kompliceret og både ængstelig og modig ung mand. Hans kammerater, Hermione og Ron, er også blevet bedre og bedre spillet af Emma Watson og Rupert Grint. De er vokset med opgaven og giver deres bedste præstationer her, i denne film, der i starten er noget lang i spyttet, men så folder sig ud som spændende, dramatisk og visuelt stærk. Den er bedre end bogen!'Harry Potter og dødsregalierne - del 2'
Britisk
Instruktør: David Yates
Premiere over hele landet
