Over to millioner har i løbet af en uge været inde og se en lille video på Youtube med William Stokkebroe på 2 år, og tv-stationer og medier fra hele verdenen står i kø for at tale med det lille vidunderbarn og hans kendte danse-forældre

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lille William på to år fra Århus er vild med at danse, og det har han bestemt ikke fra fremmede. Hans forældre Peter og Kristina Stokkebroe er både Verdensmestre og Europamestre i latinamerikanske danse, og han lå faktisk i sin mors mave, da forældrene vandt Europamesterskabet i 2010.

Nu går en lille video med William verden rundt, og er allerede set af over 2,5 millioner mennesker i løbet af en uge.

Telefonen kimer hjemme i Århus fra tv-stationer, medier og journalister fra hele verdenen, der gerne vil besøge og lave interviews med familien.

- Det er da sjovt og dejligt, at videoen har den effekt, siger Peter Stokkebroe. Han glæder sig også over de tusindvis af livsbekræftende kommentarer fra folk, der fortæller, hvordan de har grint og grædt, eller hvordan William har reddet deres dag.

Videoen er optaget, da Peter og Kristina Stokkebroe havde åbningsgalla i deres nye elitedansecenter Studio 43 i Århus forleden.

- William elsker at danse, og han løb ud på gulvet, da der var publikumsdans og dansede med. Til sidst var der kun ham tilbage på gulvet. Der var flere gæster, der optog videoer, og meningen var, at vi bare ville dele den med forældre og dansevenner, men så blev den lagt ud sammen med de andre videoer, der lå der, fortæller Peter Stokkebroe.

Danmarks mest vindende latinpar er stoppet med international konkurrencedans og helliger sig undervisningen af professionelle dansere, og her har William suget godt til sig.

- William er virkelig god til at kopiere alt, og han kan danse alle danse. Der er ingen tvivl om, hvad det er. I øjeblikket danser han hele tiden, både i vuggestuen og når han kommer hjem, vil han gerne danse. Men det er ikke til at vide, om han også synes, det er sjovt, når ham bliver større, fortæller Peter Stokkebroe.

Så lige nu glæder sig bare over sønnens danseglæde, der nu har gjort ham ligeså berømt som sine forældre på bare en uge.

- Vore dansere mobber os med, at Williams jive er mere kendt end vores, griner Peter Stokkebroe.

Se videoen med William her: