Lad os bare få den fyret af med det samme: ’Sherlock Holmes 2 - Skyggespillet’ er én af de mest uforskammet underholdende film, jeg har set i lange tider!

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Jo, mange fik overordentlig ondt i jordbærpluknings-højdepunktet, da instruktøren Guy Ritchie i 2009 introducerede sin fortolkning af alle tiders mesterdetektiv, Sherlock Holmes, i filmen af samme navn. Det hér er action-film - om end og heldigvis én af de mere begavede af slagsen.

Essensen i handlingen er ridset op, før De kan nå at sige ’elementært, kære Watson’. Men det er ikke på grund af den originale historie, man skal se ’Sherlock Holmes 2 - Skyggespillet’.

Man SKAL sgu se den for at opleve Jude Law (Dr. Watson) og en intet mindre end fremragende Robert Downey Jr. (Sherlock Holmes) spille op til og imod hinanden i nogle af de mere begavede sproglige intermezzoer, man har oplevet i actionfilm i nyere tid.

Bedre end den første



Og når sidstnævnte er lagt i munden på Downey og Law samt Jared Harris (Moriarty), Noomi Rapace og den altid pragtfulde Stephen Fry (i rollen som Sherlocks bror Mycroft), så kan det såmænd alene redde sådan en film. Og hér har vi faktisk noget så sjældent som en 2’er, der er bedre end den første film i serien.Men først og fremmest: denne film er bragende god underholdning - flot filmet, intelligent skrevet, fornemt spillet og som de ville sige i Holmes hjemland: ’bloody good fun!’

’Sherlock Holmes 2 - Skyggespillet’, instruktør Guy Ritchie, premiere i hele landet.