Fremover må sæd fra den samme donor ikke bruges til så mange kvinder, som det hidtil har været tilfældet.
Mindst ni børn har arvet en genetisk sygdom, da der ikke i tide er blevet grebet ind over for en sæddonor, der er bærer af den arvelige sygdom neurofibromatosis type 1 også kendt som NF1.Det får nu Sundhedsstyrelsen til at stramme op på kontrollen med landets sædbanker og fertilitetsklinikker, skriver dr.dk. Blandt andet bliver antallet af gange, som sæd fra den samme donor må bruges, reduceret kraftigt.
- Vi går ind og strammer op på procedurerne, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Anne Marie Vangsted til dr.dk.
Som det er i dag, må sæd fra den samme donor benyttes til at gøre 25 danske kvinder gravide, men fra 1. oktober, hvor de nye regler forventes at træde i kraft, bliver det tal sænket til 12.
Det var DR-programmet 21 Søndag, der søndag fortalte, hvordan en række danske børn undfanget ved kunstig befrugtning kan være blevet ramt af den genetiske sygdom til trods for, at sædbanken Nordic Cryobank vidste, at deres biologiske far var bærer af sygdommen.
Nordic Cryobank undlod i flere måneder at fortælle sundhedsmyndighederne, at donoren var bærer af den arvelige sygdom, mens man undersøgte sagen.
Ifølge de nye regler skal sædbanker og fertilitetsklinikker nu slå alarm med det samme, hvis de får den mindste mistanke om, at donoren kan videregive en arvelig sygdom til børnene.
- Jeg tror på, at det vil have en kæmpe betydning for, at vi ikke vil se gentagelser af de sager, vi netop har hørt om, siger formanden for Dansk Fertilitetsselskab, Karin Erb, til dr.dk.
Nordic Cryobank har meldt ud, at sædbanken har ændret procedure og fremover vil følge Sundhedsstyrelsens regler.
