Din mor, din chef, din halvsure nabo eller din ekskæreste. Du gider ikke rigtigt være Facebookvenner med dem, så de kan se, alt hvad du deler og liker, og hvem du er blevet kæreste med. Men du kan heller ikke sige nej og dermed forsure søndagsmiddagen hos familien eller mandag morgen på jobbet.

Den prekære situation har det norske medie Dinside.no en nem løsning på.

Facebook har nemlig været så flinke, at lave en standardindstilling, så din mor, chef, ekskæreste kan blive proppet i en kasse af Facebookvenner, som kun kan se dine offentlige opdateringer på Facebook.

Se også:

Instagram-pix

Dinside.no skriver, at man skal gå til 'vennens' profilside og holde musen over knappen 'Venner' i højre side af toppen. Her skal man så vælge 'Føj til en anden liste' og trykke på 'Begrænset'.

Og vupti, så kan din ekskæreste ikke længere se, at du var på date med en ny kæreste eller så fodbold den dag, du havde meldt dig syg til hakkebøffer med brun sovs hos mor og far.