*


KØB PLUS!

Her bryder Mashos sag internationale konventioner

Haager-konventionen, der skal beskytte adopterede børns rettigheder, blev gang på gang bøjet, drejet og direkte overtrådt, da Masho og hendes lillebror Roba skulle til Danmark.

Etiopien har aldrig skrevet under på konventionen, men Danmark og talrige andre lande har forpligtet sig til at overholde dens bestemmelser om børns rettigheder.

Se herunder, hvor det er gået galt.

Artikel 4, stk. a

Det skal sikres, at barnet er egnet til adoption.

Det er ikke tilstrækkeligt sikret, da Masho tilsyneladende er blevet løjet to år yngre. At hun er seks år gør, at Masho har meget svært ved at knytte sig til sin nye familie, fastslår flere eksperter.

Artikel 4, stk. b

Før en adoption til udlandet kan komme på tale, skal mulighederne for adoption internt i barnets eget land, undersøges grundigt.

Det tyder ikke på, at det er sket. Det er almindeligt, at der adopteres internt i Etiopien på kryds og tværs, når forældrene ikke selv kan tage vare på deres barn. Mashos biologiske forældre har senere selv adopteret et barn fra en gren af moderens familie. Til gengæld ser man i ’Adoptionens Pris’, at DanAdopts repræsentanter ihærdigt forsøger at overtale de biologiske forældre til adoption til Danmark.

Artikel 4, stk. 1

Alle personer, institutioner og autoriteter skal informeres grundigt om alle konsekvenser ved adoption og forstå disse. Særligt om adoptionen vil resultere i, at al kontakt mellem barnet og den tidligere familie stoppes.

Mashos forældre bliver af DanAdopts repræsentant flere gange lovet breve, billeder og anden form for kontakt. Men da børnene er sendt til Danmark, så er det helt umuligt for forældrene at få noget at vide. Adoptivforældrene i Danmark skriver faktisk rapporter, men disse går tabt i systemet af uvisse årsager.

Artikel 4, stk. 3

Der må ikke være penge mellem parterne på nogen måde.

Det er der. Mashos forældre får i hvert fald deres udgifter til transport betalt.

Artikel 5, stk. a

Adoptivforældrenes evne til at tage sig af deres adoptivbarn skal sikres gennem modtagerlandets myndigheder.

Er det sket grundigt nok? Ifølge chefpsykolog Lene Kamm fra Ankestyrelsen skulle Mashos adoptivforældre aldrig have haft lov til at adoptere.

Artikel 5, stk. b

Adoptivforældrene skal grundigt rådgives om de konsekvenser, der er ved adoption.

Er det sket i tilstrækkelig grad? Parret modtager en seks-årig pige, som de tror er fire år gammel. Masho får voldsomme skader på sjælen ved adskillelsen fra sin mor og far, og adoptivforældrene må til sidst opgive at have hende boende hjemme. Havde de fået tydeligt indprentet, at det ikke ville være let at adoptere hende?

Artikel 8, hovedartikel

Centrale myndigheder skal sikre sig, at ingen får upassende indtægter ved adoptionen og afvise foretagender, der fungerer sådan.

DanAdopt betaler over 50.000 kr. i Etiopien ved hver adoption. Det er en formue i verdens 14. fattigste land. I filmen virker børnehjemmets Enat Alems ejer, samt DanAdopts repræsentanter særdeles motiverede for at bortadoptere børnene. Amnesty International og Unicef har desuden advaret mod, at adoption er blevet en omfattende og bekymrende forretning i Etiopien.

Artikel 10, hovedartikel

Adoptioner skal udelukkende varetages af institutioner, som har demonstreret, at de praktisk og etisk kan varetage opgaven.

Er det tilfældet? Vi har stillet en række spørgsmål til DanAdopt, om de mener, at deres arbejde og deres samarbejdspartnere lever op til reglerne. Men de er ikke vendt tilbage.

Artikel 21, stk. 1

Hvis modtagerlandets myndigheder får mistanke om, at adoptionen ikke er til barnets bedste, så skal der straks iværksættes et arbejde for at sikre, at barnet beskyttes.

De danske adoptivforældre henvendte sig efter tre måneder til adskillige myndigheder i Danmark, fordi Masho ikke havde det godt. Ifølge adoptivforældrene fik de ikke den fornødne hjælp, som loven kræver.

BTs spørgsmål til DanAdopt

BT har gentagne gange forsøgt at få DanAdopt til at svare på en række spørgsmål. Onsdag meddelte de, at de ikke havde yderligere kommentarer i Masho-sagen. Og i går var det hverken muligt at få fat i adoptionsbureauet per mail eller telefon.

Her er, hvad BT gerne vil have svar på:

1. Har I tilstrækkeligt sikret jer, at Masho kunne adopteres? Hun var tilsyneladende 6 år og ikke 4 år, da hun kom til Danmark?

2. Var alle muligheder for adoption i Etiopien undersøgt, før Masho kom til Danmark? Ifølge Haager-konventionen artikel 4 stk. b. er adoption til udlandet den absolut sidste udvej.

3. De biologiske forældre har ikke fået den information, de havde krav på og var stillet i sigte. Det er jeres ansvar, ifølge Haager-konventionen artikel 4 stk, 1. Hvorfor er det ikke sket?

4. Vi ser i filmen, at forældrene modtager penge for transport. Det er imod Haager-konventionen artikel 4 stk. 3. Hvorfor gjorde de det?

5. Har I sikret jer, at adoptivforældrene var egnede til at adoptere? Hvis ja, hvordan?

6. Var adoptivforældrene orienteret om, at Masho kunne være traumatiseret efter adskillelsen fra sine forældre i Etiopien?

7. Børnehjemmet får ifølge jeres hjemmeside næsten 39.000 kr. for pleje og ophold af barnet. Det er en formue i Etiopien. Ifølge vores oplysninger får en læge igennemsnit 2.000 kr. om måneden i Etiopien. Masho og hendes bror var på børnehjemmet i 6-8 uger. Koster opholdet næsten 80.000 kr. for to børn?

8. Hvordan sikrer I, at jeres samarbejdspartnere lever op til de standarder, I selv skal efterleve?

9. Overvejer I at stoppe med at adoptere fra Etiopien, ligesom Australien og Holland har gjort?

Læs også: