Regeringen finder det foruroligende, at en lang række bolig-områder har så alvorlige problemer, at de er tæt på at blive defineret som en ghetto.
Trods flere års indsats mod ghettoisering af landets boligområder er regeringen ikke kommet tættere på målet om at reducere antallet af ghettoer med en fjerdedel i 2016 og halvere dem i 2020. Det skriver Berlingske.
En række boligområder har nemlig så alvorlige problemer, at de er meget tæt på at havne på den omdiskuterede ghettoliste.
I dag optræder 28 udsatte bolig-områder på listen, men 14 boligområder er meget tæt på, viser en opgørelse fra Ministeriet for By, Bolig og Land-distrikter. Det gælder bl.a. Gadehavegård i Taastrup, Nivåhøj i Nivå og Hedemarken i Albertslund.
Hos Lejerbo, der administrerer nogle af hovedstadens største boligområder på ghettolisten, understreger forretningsfører Steffen Boel Jørgensen, at ghettoplaner og ghettolister ikke har øget trygheden for beboerne.
- Bander huserer i stor stil, og der er store problemer med kriminalitet og trusler, siger han.
Ghettolisten blev indført af VK-regeringen for at optimere den sociale indsats i boligområder med megen kriminalitet, mange ikke-vestlige indvandrere og mange arbejdsløse. Ifølge Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter (S), skal der også i fremtiden eksistere en ghettoliste, men kriterierne for, hvornår områder havner på listen, ændres til efteråret.
- De nuværende kriterier er ikke operationelle. Man har brugt dem til at føre politik sammen med Dansk Folkeparti. Nu skal vi videre med og have løst de alvorlige udfordringer, og det vil ske via en større social og politimæssig indsats, siger Carsten Hansen til Berlingske.
Han vil endnu ikke gå i detaljer med de endelige kriterier, der skal udformes i dialog med Folketinget, kommunerne og boligforeningerne, men de vil blive mere »problemløsende og handlingsorienterede« end i dag.
Jørgen Nue Møller, der var direktør i Programbestyrelsen mod ghettoisering, mener, at kun ét af de nuværende ghettokriterier giver mening: Andelen af arbejdsløse. Han kalder de to andre kriterier, andelen af ikke-vestlige indvandrere og omfanget af kriminalitetsdømte, »mærkelige og svære at arbejde med«.
Erik Bonnerup, der var formand for integrationstænketanken under både Nyrup-regeringen og VK, advarer mod at være for fokuseret på antallet af ghettoer.
- Det bliver nemt til talmagi, hvis man er for fokuseret på, hvor mange ghettoer, der er på en liste, siger han.
