Ny undersøgelse viser, at 39 procent af de unge, hvis forældre ikke læste videre, ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Det er dyrt for samfundet.
Børn af ufaglærte forældre ender i højere grad selv uden anden uddannelse end folkeskolen end deres klassekammerater. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet af de 25-åriges uddannelsesniveau og beskæftigelse.
Knap en fjerdedel af de 25-årige har ikke fuldført nogen anden uddannelse end folkeskolen, og størst er gruppen af unge, hvis forældre heller ikke læste videre efter de obligatoriske år på skolebænken.
Faktisk har 39 procent af de unge, hvis forældre ikke læste videre, som 25-årige heller ikke fået anden uddannelse end folkeskolen. Det har store konsekvenser, både for den enkelte og samfundsøkonomien.
Beskæftigelseskonsulent Louise Hare fra Jobcenter for unge i København fortæller på Danmarks Statistiks hjemmeside, at der ofte er en grund til, at de unge forlader skolebænken. Hun møder stort set aldrig den holdning, at de unge ikke gider tage en uddannelse.
- Vi møder nogen, som siger, at de bare ikke skal have en uddannelse. Men når vi graver, så bunder det ofte i andre problemstillinger som for eksempel ordblindhed, siger Louise Hare.
Mie Dalskov er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og det kommer ikke bag på hende, at der er en tung social arv i forhold til uddannelse.
- Vi kan tydeligt se, at det smitter af, hvis forældrene ikke har nogen uddannelse eller har været uden for arbejdsmarkedet, siger hun.
AE har regnet ud, at hver person, der ikke får en uddannelse, kan koste op til 10 millioner kroner i tabt velstand.
- Hvis du går ud af folkeskolen og arbejder, til du er 60 år, så er det jo ikke noget problem. Men mange ufaglærte havner på kontanthjælp og førtidspension, og det er det, der gør det så dyrt, siger Mie Dalskov og nævner de personlige omkostninger ved at stå tilbage som ufaglært:
- Der er ret stor sandsynlighed for, at de personer får et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange havner på kontanthjælp eller førtidspension, og dem, der får job, får ret lav løn og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Mie Dalskov.
