De er danskere. De betaler skat i Danmark. Men de kan ikke stemme, og nu gør de oprør. 250.000 danskere i udlandet kræver grundloven ændret, så de får stemmeretten tilbage.
Forud for folkeafstemningen om tronfølgeloven på søndag oplever foreningen Danes Worldwide, at mange udlandsdanskere er dybt frustrerede over, at de har fået frataget deres stemmeret,- Der bor en kvart million danskere i udlandet. Mange føler det helt urimeligt, at de ikke kan stemme. Det er en sag, der i stigende grad optager danskerne i udlandet, siger generalsekretær Jens Witthøfft Nielsen.
At udlandsdanskerne er både skuffede og vrede over, at Folketinget trods flere tilløb til det ikke har kunnet finde ud af at lempe reglerne, bekræftes af præsidenten for Club Danese i Spanien, Benny Olsen.
- Det er dybt, dybt uretfærdigt. Mange, der er rejst ud, har haft store stillinger hjemme i Danmark. De har været med til at bygge virksomheder op og har en levende interesse for samfundet. Pludselig kan de ikke engang stemme til valgene, siger Benny Olsen.
Betaler fuld skat
Han mener, at mange hjemme i Danmark har den fordom, at danskere i Spanien er flygtet fra skatten. Men hovedparten af de 35.000 danskere på Solkysten har, siden Danmark og Spanien for et par år siden indgik en dobbeltbeskatningsaftale, betalt fuld skat i Danmark.
- Og netop nu med ændringen af tronfølgeloven føler vi os særlig hårdt ramt. Politikerne vil ikke give os dispensation fra grundlovens regler, så vi kan stemme. Men man vil gerne give kongehuset dispensation fra den samme grundlov, så de kongelige kan få ligestilling. Det er da mærkeligt, siger Benny Olsen.
De mange, mange tusinde danskere i Malmø er også begyndt at røre på sig. I den senere tid har Indenrigsministeriet fået mange forespørgsler om, hvorfor danskere med bopæl lige ovre på den anden side af Sundet ikke kan stemme.
Ifølge reglerne mister de retten til at stemme, hvis de køber hus og bosætter sig i Malmø i mere end to år. Det gælder også, selv om de pendler på job til København hver dag.
Diplomater undtaget
Enkelte grupper - primært diplomater og ansatte i danske virksomheder og nødhjælpsorganisationer i udlandet - er undtaget og kan godt stemme.
Men i den store sammenhæng er det et forsvindende lille tal. Ud af 250.000-300.000 udlandsdanskere har kun 4.171 lov til at brevstemme til folkeafstemningen på søndag, oplyser Indenrigsministeriets valgkonsulent Nicoline Nyholm Miller.
Et ekspertudvalg under valgbarhedsnævnet opgav for fem år siden at lempe reglerne. Begrundelsen var, at man kom på kant med grundloven, hvis man så bort fra grundlovens krav om, at man skal have fast bopæl i landet. Siden har ingen partier haft lyst til at gøre noget ved sagen.
I samarbejde med Danes Worldwide er professor Hjalte Rasmussen, Københavns Universitet, kommet til den stik modsatte konklusion.
Når ambassadører kan få dispensation, kan man ikke nægte andre den samme ret.
Ved at fravige grundlovens krav om fast bopæl i riget forskelsbehandler Danmark i praksis danskere i udlandet, hvad angår stemmeret.
Og det strider imod almindelige retsgrundsætninger om ligebehandling både i forhold til dansk ret og EU-retten.
