Trods en massiv indsats i nat af politiet i det københavnske natteliv, er der stadig ingen spor af den 18-årige Jakob Haugen-Kossmann.

I nat var politiet ude i nattelivet i det indre København. Meningen, eller forhåbningerne, var at støde på folk, der i sidste weekend kunne have set Jakob inden han forsvandt.

Dette har desværrre ikke giovet nogle resultater:

-Vi har været ude og søge efter nye oplysninger, både i nattelivet, men også med hunde på nye lokaliteter som det gamle kommune hospital, Kastellet, Østre Anlæg og Fælledparken, men desværre har ingen af delene givet nogle resultater, siger efterforskningsleder Erik Pontopiddan til bt.dk

Den store mediedækning i går håber politiet, vil give anledning til nye spor og ledetråde fra offentligheden. Derfor vil politiet i dag forholde sig lidt afventende.

Det, der vil ske de kommende dage, er, at politiet vil gå dybere ind i den tekniske del, som de kalder det. Altså indhente mere videoovervågning og gennemse Jakobs personlige computer.

Desværre har den store interesse ikke givet nogle spor overhovedet i sagen indtil videre og det undrer efterforskningslederen:

-Det er virkelig underligt, at ingen overhovedet har set ham efter han forlod sine venner. Der har været så meget mediedækning, og stadig har vi ikke fået noget brugbart, siger Erik Pontopiddan til bt.dk

Dette slår dog ikke Jakobs venner og bekendte ud. Facebook-gruppen ’Hvor er Jakob (Poul)?’ har vokset sig meget stor, og nærmer sig 12.000 tilmeldte. De mange bekymrede, unge som ældre, tager sagen i egen hånd, og i dag, lørdag, er der arrangeret flere lokale eftersøgninger.

Der er planlagt eftersøsgninger i Hellerup og Charlottenlund, men på gruppens debat-forum opfordres folk til at gå spontane turer i deres nærområder og søge efter Jakob.