Tirsdag morgen vågner Jylland til voldsomt vejr, mens resten af landet slipper med en foreløbig risikomelding.

Det er DMI, som udsender en såkaldt varsel om tæt tåge i Jylland og resten af landet. Kun Bornholm går helt fri tirsdag morgen.

I løbet af natten har tågen bredt sig ud over det meste af Jylland og forårsaget en sigtbarhed på under 100 meter.

Varslet for tæt tåge gælder indtil klokken 11 tirsdag formiddag, men kan ifølge DMI blive stedvis forlænget.

I resten af landet er der diset med stedvis tåge, hvilket kan give sigtbarhed på over 100 meter. Der er dog risiko for at den tætte tåge, som rammer Jylland, også vil brede sig til resten af landet i løbet af tidlig morgen.

Det er derfor i særdeleshed morgentrafikanter, der skal udvises forsigtighed på vejene. På Twitter advarer også Sydjyllands Politi om de tågede omstændigheder.

'Når du går ud til din bil, vil du opdage at det med stor sandsynlighed er tåget. Uanset om det er lyst eller mørkt, så husk lige at tænde lyset på bilen. Kør forsigtigt.''

De generelle råd lyder; kør forsigtigt, hold afstand, sørg for korrekt belysning foran og bagpå bilen.