Otte personer er blevet dræbt under et skyderi i en moské i den canadiske by Quebec i provinsen af samme navn. Samtidig er der meldinger om 16 sårede.

To personer er anholdt i forbindelse med skyderiet i en moské i byen Quebec, oplyser politiet ifølge Reuters.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, er nu ude og kalde skyderiet for et terrorangreb. Det skriver AFP.

Det oplyser moskeens leder ifølge nyhedsbureauet Reuters. Samtidig bekræfter politiet i byen, at skyderiet har kostet menneskeliv, men det lokale politi fortæller dog ikke om et antal.

»Der er mange ofre ... og der er døde,« sagde en polititalsperson til pressen på stedet.

Imens rapporterer nyhedsbureauet AFP om otter dræbte og 16 sårede.

Øjenvidner har beskrevet, at bevæbnede mænd åbnede ild i Quebec City Islamic Cultural Center omkring klokken 20.00 lokal tid. På det tidspunkt var der omkring 40 personer samlet i moskéen for at bede.

»Hvorfor sker det her? Det er barbarisk,« siger moskeens leder, Mohamed Yangui, ifølge Reuters.

Mohamed Yangui var ikke selv til stede i moskeen under skyderiet, men oplyser, at han modtog flere desperate telefonopkald under aftenbønnen.

SWAT-hold uden for moskéen i Rostock.
SWAT-hold uden for moskéen i Rostock. Foto: MATHIEU BELANGER
Vis mere

Han kender ikke det præcise antal af tilskadekomne, da mange er blevet fragtet til forskellige hospitaler i byen.

Dødstallet er endnu ikke bekræftet af myndighederne, men politiet i byen bekræfter, at der har været et skyderi ved Centre Islamique de Quebec.

Politiet oplyser, at to personer er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet.

Det er ikke første gang, netop den givne moské har været et mål. I juni sidste år - under ramadanen - efterlod ukendte gerningsmænd et grisehoved ved moskéen.

Quebec er hovedstaden i provinsen Quebec. Der bor godt en halv million mennesker i byen.

Politi i nærheden af moskéen i Quebec City, hvor fem personer har mistet livet.
Politi i nærheden af moskéen i Quebec City, hvor fem personer har mistet livet. Foto: MATHIEU BELANGER
Vis mere

Stort politiopbud ved moskéen, hvor flere er blevet såret.
Stort politiopbud ved moskéen, hvor flere er blevet såret. Foto: MATHIEU BELANGER
Vis mere

Ambulancer og medier var også massivt til stede.
Ambulancer og medier var også massivt til stede. Foto: MATHIEU BELANGER
Vis mere

/ritzau/