Det er faldet nogle svenskere for brystet, at de danske grænser er lukket for mange af dem, fordi antallet af smittede og døde med coronavirus i landet fortsat er for højt. 

Én af dem er journalisten Jennifer Wegerup.

'Danmark, hvor er jeg skuffet over dig. Det gør så ondt, at jeg ikke ved, om jeg nogensinde vil besøge dig igen,' skriver hun i en kronik i det svenske medie Expressen.

Mens borgere fra både Norge og Finland uden problemer kan tage på sommerferie eller weekendtur i Danmark, ser situationen helt anderledes ud for vores svenske naboer.

For nuværende er grænserne lukket for svenskerne, og selvom der fra og med den 27. juni åbnes op for rejsende fra visse regioner, der opfylder en række kriterier om blandt andet et lavet antal smittede, vil der fortsat være mange svenskere, som ikke kan rejse ind i Danmark.

Og dét er altså ikke at udvise naboskab, mener Jennifer Wegerup

'Vi ved meget lidt om, hvad der venter, og hvem der står stærkest længere ud i fremtiden. At vi nabolande bør være samlede i stedet for splittede, siger dog sig selv,' skriver hun.

Hun påpeger, at der er risiko for, at en anden bølge af virussen vil ramme hele verden - og så er det ikke til at vide, om bøtten lige pludselig er vendt.

statsepidemiolog Anders Tegnell harerkendt, at Sverige burde have truffet flere forholdsregler.
statsepidemiolog Anders Tegnell harerkendt, at Sverige burde have truffet flere forholdsregler. Foto: TT News Agency
Vis mere

'Den, som selvretfærdigt lukker døre og grænser, risikerer selv at mødes af bortvendte rygge, når vinden vender,' skriver hun.

Mere end 5.000 har i skrivende stund mistet livet i Sverige, mens de har været smittet med coronavirus.

Internt i landet er der da også heftig debat om den strategi, som regeringen og myndighederne har valgt under coronakrisen. En meningsmåling har vist, at svenskerne har dalende tiltro til, at de kan håndtere udbruddet.

Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell har da også erkendt, at Sverige burde have truffet flere forholdsregler mod covid-19 fra begyndelsen.