Flere hundrede feriegæster på den spanske ferieø Mallorca måtte i frygt flygte op på klipper. Her var en to meter lang haj svømmet ind til stranden.

Mallorca er for de fleste lig med solbadning og fredelige badeture ved stranden, men for flere hundrede badegæster blev badeturen torsdag eftermiddag brat afbrudt.

En to meter lang blåhaj havde forvildet sig ind til den tætpakkede strand Cala Domingos på Mallorca. Her var gæsterne kun få meter fra hajen, før de måtte flygte på land.

Flere strandgæster forsøgte at få hajen tilbage i vandet. Det var først, da politiet kom til stranden, at livreddere og politi sammen slæbte blåhajen fra stranden.

Blåhajer er ikke ualmindelige i Middelhavet, men de lever dog oftest på dybere hav. Kommunen, Ajuntantment de Manacor, oplyser på deres hjemmeside, at marinebiologer fra det lokale akvarium har forsøgt at redde hajens liv uden held.