Når mor og mor skal skilles, hvem må så få børnene? Staten Florida er i tvivl.
En særlig retssag er i USA ved at ændre staten Floridas syn på homoseksuelle som forældre.Her dækker regionale og nationale medier intenst sagen mellem et tidligere par, der for otte år siden fik en datter sammen. Men i dag, hvor mødrene ikke længere danner par, er der strid om, hvem pigen egentlig er datter af. For den ene kvinde - som Huffington Post kalder the birth mother - blev befrugtet med donorsæd og et æg fra den anden kvinde; the biological mother.
Med privatdetektiv til Australien
Parret gik fra hinanden, da pigen var to år, hvor birth-moderen gik under jorden med datteren. Den biologiske mor fandt dem ved hjælp af en privatdetektiv i Australien, og nu ruller både jura- og mediemøllen.For hvem har ret til barnet? Hende, der deler gener med barnet, eller hende, som fødte barnet?
Sagen er endt hos Floridas Supreme Court i Tallahassee, som endnu ikke har taget stilling til, om den vil tage sagen op. Domsretten afgjorde tidligere i forløbet sagen til fordel for birth-moderen og meddelte, at statens love fra 1993 ikke kunne sikre den biologiske mor nogen rettigheder, for når en kvinde donerer æg eller en mand donerer sæd, så frasiger de sig enhver forældreret til det barn, der kommer ud af det. Der findes ikke lov til det tilfælde, hvor en kvinde donerer et æg til sin lesbiske partner og vil opfostre det.
Dommeren tilføjede, at han håbede, at hans afgørelse ville blive omstødt højere oppe i systemet.
For frisindet?
Statens frie syn på kunstig befrugtning af og lige adgang til adoption for homoseksuelle får nu kloge jurahoveder til offentligt at debattere, hvordan man skal forholde sig til perspektiverne i sagen - om man er gået for vidt, om man kan have flere end én mor og om hvem der bør have myndigheden over børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning.Enige er debattørerne dog om, at sagen her er et søm i kravet om, at der er behov for at revidere lovene på området om kunstigt skabt liv. De er forældede i forhold til vores teknologiske udvikling, lyder det.
Den biologiske mor siger dog gennem sin advokat, at hun ikke er optaget af at være en foregangskvinde for homoseksuelles rettigheder; hun vil bare gerne have sin datter tilbage.
