Han er Danmarks dyreste fodboldspiller nogensinde og topangriber i Manchester United, og så er han nok første mand på holdkortet, når Danmark indleder EM denne sommer. 

Men i januar 2022 stod ingen af de ovenstående udmærkelser i kortene for Rasmus Højlund, som i et portræt af Euroman taler ud om et skæbnesvangert møde på FCKs sportsdirektørs kontor, Peter Christiansen. 

»Jeg var virkelig ked af det. Jeg græd også. Jeg måtte jo tænke på det sportslige, men det var rigtig hårdt, hvis jeg skulle rykke til udlandet og sige farvel til min familie. Jeg havde også lige fået en kæreste. Så det var lige …«

»Hvad siger man? Det var sømmet i kisten, ik’?,« siger Rasmus Højlund til mediet.  

Kæmpe forløsning for Rasmus Højlund scorede sit første Premier League-mål mod Aston Villa. 
Kæmpe forløsning for Rasmus Højlund scorede sit første Premier League-mål mod Aston Villa.  Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Den blonde danske angriber havde netop fået af vide, at FCK var tilfreds med hans præstationer, men at de ikke ville satse på Højlund. Og så var der rullet et godt tilbud ind fra Østrig. 

Højlund endte som bekendt i Sturm Graz, hvor han mod forventningerne lavede 12 mål i 21 kampe og blev solgt til Atalanta blot seks måneder senere. 

Allerede året efter blev han Danmarks dyreste fodboldspiller nogensinde, da Manchester United kastede cirka 550 millioner efter Hjulmands topscorerhåb.

Sømmet i kisten blev altså noget nær det modsatte for topangriberen.