Økonom advarer imod, at man lader sig besnære af en helt særlig type influencere, som lover guld og grønne skove - men som ofte lover for meget.
En type influencere, man ser flere og flere af.
Forbrugerøkonom ved Nordea Ida Marie Moesby fremhæver de såkaldte finfluencere, som sociale medie-brugere skal være kritiske overfor.
Finfluencere er influencere, som giver finansielle råd på sociale medier. I mere eller mindre seriøse udgaver.
»Det er sådan i dag, at der er regler for, hvornår man må give investeringsanbefalinger. Det er finanstilsynet, der styrer det. Man skal være godkendt finansiel rådgiver, hvis man vil sige ‘dig, du skal købe lige præcis den her aktie,« siger Ida Marie Moesby.
På nettet har myndighederne dog svært ved at finde ud af, hvad de skal stille op med de mange finfluencere, hvoraf nogle er direkte farlige for din pengepung.
Der er nemlig både finfluencere fra Danmark, men også udlandet. Flere havde formentlig ikke fået en tilladelse, hvis Finanstilsynet var inde over.
Hør, hvordan du spotter de useriøse finfluencere, samt hvilken ene lille udtalelse fra dem, der viser, at de muligvis er mere reelle.
Det kan du høre i podcasten Spar Kassen 15 minutter inde på Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.