Hvis du blev tilbudt mere i løn - lige nok til at du skulle til at betale topskat - hvad ville du så sige?

»Jeg har medarbejdere, der til lønsamtaler siger: ‘Det er sødt af dig, at du gerne vil give mig mere i løn. Men kan jeg ikke få tre ekstra feriedage i stedet for? For jeg ryger op i en skatteprocent, der ikke giver mening«

Sådan fortæller iværksætter Martin Thorborg i B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid.

Ifølge ham er hans ansattes reaktion indbegrebet af, hvad der er galt med den danske topskat:

»Det hæmmer initiativ og produktivitet!«

Martin Thorborg har om nogen erfaringer med topskatten og han udlægger dem i onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid, hvor han også – 2 minutter inde – afslører, hvor mange kroner og øre han selv afleverede til skat sidste år.

Lyt i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

Podcast

Thorborg: Folk stemmer sig til andres penge

Når Liberal Alliance gerne vil sænke topskatten, møder de en mur af moralske argumenter. Vi anlægger sammen med iværksætter (og rigmand) Martin Thorborg den omvendte vinkel: Er det overhovedet moralsk rigtigt at tage mere end 50 % af folks indkomst? Vært: Astrid Johanne Høg, debatredaktør på B.T. B.T.-medvært: Joachim B. Olsen, politisk kommentator på B.T. Gæst: Martin Thorborg, iværksætter og debattør Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Alex Brøndbjerg og Maria Asmine Dam Programansvarlig: Astrid Johanne Høg Få borgerlig debat direkte i din indbakke ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Astrid Johanne Høg: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke