Iran gør sig klar til et foretage et angreb på Israel

Angrebet kan finde sted i den sydlige eller nordlige del af Israel.

Det skriver The Wall Street Journal med henvisning til iranske kilder. 

Ifølge mediet kan angrebet komme indenfor 24 til 48 timer.

Angrebet vil være et hævntogt for angrebet mod den iranske ambassade i Damaskus for nylig.

En iransk regeringsrådgiver siger dog til The Wall Street Journal, at man endnu ikke har taget endelig stilling til, om angrebet skal sættes i gang.

Angrebsplaner ligger, ifølge rådgiveren, på ayatollah Ali Khameneis bord.

»Han overvejer stadig, hvad den politiske risiko vil være,« siger rådgiveren.

Ifølge det israelske medie, Ynet, forsøger Hamas-lederne at forhale fredsforhandlingerne, mens de venter på Irans afgørelse.

Onsdag var en talsmand for USA-præsident, Joe Biden, ude at advare om et forestående angreb fra Irans side. Ifølge amerikanske og israelske efterretningstjenester overvejer Iran at udføre et større angreb med blandt andet droner indenfor de nærmeste dage.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, forsikrer at Israel vil være klar.

»Hvis nogle gør skade på os, kommer vi til at skade dem,« siger han.