En video på Youtube viser, hvordan syv voldsmænd gennemtæver en teenager. Det brutale overfald går verden rundt, og gerningsmændene er lagt for had. Se videoen øverst.

Internettet skummer over af raseri og frustration. Årsagen er en video af et brutalt overfald på en tilsyneladende uskyldig teenager. Syv gerningsmænd skiftevis sparker, slår og råber til offeret. Se det i videoen øverst.

Overfaldet fandt sted søndag mellem 16.00 og 16.20 på South Princeton Avenue i Chicago, USA. Det oplyser byens politi til den amerikanske nyhedskanal CBS. Det 17-årige offer fik under overfaldet frarøvet sine penge, gymnastiksko og sin pung. Den gennempryglede dreng blev efter overfaldet behandlet på Mercy Hospital i Chicago, hvorfra han er udskrevet igen.

Det er uklart, hvem der oprindeligt lagde videoen på Youtube. Men originalen er blevet fjernet. Gerningsmændene slipper dog ikke så let, da flere brugere har kopieret videoen og lagt den ud igen. Mange har også optaget reaktioner på overfaldet, hvor de fordømmer gerningsmændene. Nogle har endda offentliggjort navne og adresser på de formodede gerningsmænd.

Om navnene er korrekte er uvist, men politiet undersøger sagen.