Det lyder som en joke, men det første Apple Watch er IKKE det, der blev lanceret i Cupertino i september.

Det første ur fra Apple kom nemlig i 1995, og blev givet gratis væk, hvis man købte OSX 7.5. Man kunne vælge imellem det og et spil kaldet Conflict Catcher 3. Havde man valgt uret og gemt det, kunne man tjene gode penge på det i dag.

Farverigt ur
Uret, der måske er en smule mindre fancy end det, der kommer på gaden d. 24 april, var et helt almindeligt ur, næsten endda grimt set med moderne briller. (Apple var knap så strømlinet tilbage i 1995).

Uret er – naturligvis – nu et samlerobjekt, og man kan købe det på eBay til uhyrlige summer – eller på originalapplewatch.com, hvor en samler har fundet hele 200 ure hos en forhandler, der havde gemt dem i håb om at kunne sælge dem dyrt til samlere. Det må man sige at han kan nu, for det dyreste ur koster 2.999 dollars, hvis man vil have det i “spritny” ubrugt udgave.

Du kan se flere billeder af det “originale” Apple Watch her.