Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ukraine har allerede mærket konsekvenserne af, at krig i den moderne verden også kan føres på nettet.

Onsdag blev forskellige banker og institutioner under den ukrainske regering nemlig ramt af cyberangreb.

Og det er også noget, man kan mærke har sat sig i de danske systemer.

»Vi ser et forhøjet antal cyberangreb hver dag,« siger Morten Hovaldt, der er direktør for it-virksomheden Complea, der ligger i Nørresundby i Aalborg.

»Vi har jo skruet op på sikkerhedsknappen i snart ni måneder, og synes ikke, vi kan dreje mere, men nu må vi tage yderligere tiltag og simpelthen sætte mennesker til at holde øje med systemerne,« fortæller han.

Complea, der leverer it-løsninger til andre virksomheder, kan ikke sige, at det direkte er Rusland, der står bag. Men aktiviteten i form af cyberangreb er steget betragteligt siden Rusland invaderede Ukraine.

»Det er ikke kun de store spillere, der bliver ramt. Det er også helt små virksomheder, der bliver angrebet og opkrævet for forskellige summer. Heriblandt også vores kunder. Vi har i snit et angreb om ugen, men har pæn succes med at bremse dem,« fortæller direktøren.

»Der er ingen, der kan sikre firmaerne 100 procent, men vi kan holde øje med angreb, der kommer, for lidt ligesom med førstehjælp er det et spørgsmål om tid, når det sker. Jo hurtigere vi kommer, jo mindre er skaden.«

Cyberangreb i forbindelse med Ruslands invadering af Ukraine er en svær størrelse. Specielt fordi man ikke præcist ved, hvad Rusland er i stand til, og hvad de i så fald vil bruge deres cybervåben til.

Det fortæller Jens Myrup, der er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

»Vi ved, at både den russiske stat og kriminelle grupper i Rusland er aktive med cyberangreb, og vi har set Ukraine være udsat for voldsomme cyberangreb. Så Rusland er ganske kapabel på det punkt. Men om de har cybervåben, man ikke kender til, er svært at sige. Så det er en usikkerhed, hvad de kan og vil,« siger han og sammenligner:

»Det svarer næsten til en eksamen, hvor man ikke helt ved, om man overhovedet skal til eksamen, og hvad man i så fald skal til eksamen i. Så det handler bare om at være så godt forberedt som overhovedet muligt.«

Og som privatperson er der også ting, man selv kan gøre for at gardere sig.

»Det handler om at opdatere sine systemer og bruge tofaktorgodkendelse på for eksempel sine sociale medier,« siger Jens Myrup.

»Det er relativt simple ting, der gør en væsentligt mere beskyttet, men som man ikke lige får gjort i hverdagen. Mange undervurderer, hvor stor risikoen er for, at det kan gå galt. Det her er en anledning til at få det gjort,« afslutter professoren.

Og imens bliver der holdt skarpt øje med ubudne gæster hos Complea.

»Vi sidder aggressivt og venter. Der er nogle stykker, der ikke kan gå til frokost med familien den kommende weekend, fordi de er nødt til at sidde og holde øje,« siger Morten Hovaldt.

Andre læser også