Russiske tropper nærmer sig den ukrainske hovedstad Kyiv og er også i gang med at omorganisere sig.

Den mere end 60 kilometer lange konvoj af militærkøretøjer, der i perioder har stået stille eller bevæget sig i sneglefart, har spredt sig.

Det betyder, at soldater, kanoner og tanks nu også holder til i nærliggende skove og forstæder få kilometer fra Kyiv.

»Russerne har gang i en storoffensiv lige nu for at prøve at få kontrol med Kyiv ved at omringe den,« siger militærforsker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen til Ritzau.

Røg efter en benzinbrand på Vasylkiv Air Base, der ligger lige nord for Kyiv.
Røg efter en benzinbrand på Vasylkiv Air Base, der ligger lige nord for Kyiv. Foto: THOMAS PETER
Vis mere

De russiske styrker kommer fra flere sider mod Kyiv.

Ifølge militærforsker ved Forsvarsakademiet, Steen Kjærgaard, tyder det på, at Rusland er ved at få gang i dets krigsmaskine igen.

»Rusland har fået fat i forstærkninger og logistikken går bedre,« siger Steen Kjærgaard, der udover at være forsker også er major.

Her 15 dage efter invasionen gør han status:

»Rusland har vist sig at være villige til at tage store tab for at lykkedes med invasionen. Så vi kan se frem til endnu hårdere kampe, for ukrainerne bider også fra sig,« siger han.

Hidtil har Ukraine været i stand til at holde stand i Kyiv, men den russiske fremrykning er dårligt nyt for ukrainerne. Det samme er et tweet lørdag fra den amerikanske præsident Joe Biden, hvor han understreger, at USA stadig ikke har planer om at hjælpe Ukraine militært.

»Vi vil ikke udkæmpe en krig mod Rusland i Ukraine. En direkte konfrontation mellem Nato og Rusland er tredje verdenskrig, og noget vi skal bestræbe os på at forhindre,« skrev Biden i tweetet.

Polske og amerikanske soldater i den polske militærlufthavn Powidz får dage før Ruslands invasion af Ukraine. Amerikanske soldater kommer ikke til at hjælpe Ukraine.    
Polske og amerikanske soldater i den polske militærlufthavn Powidz får dage før Ruslands invasion af Ukraine. Amerikanske soldater kommer ikke til at hjælpe Ukraine.     Foto: KACPER PEMPEL
Vis mere

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har ellers gentagne gange tryglet Nato og USA om at håndhæve et flyveforbud.

»Det betyder, at Ukraine ikke kan få den store hjælp, der kan ændre krigslykken,« siger Steen Kjærgaard.

Det er dog ikke det samme som at Rusland er sikre vindere.

»Ukraine kan ikke matche Rusland militært. Deres eneste mulighed er at trække det i langdrag, så det bliver en slags skyttegravskrig uden skyttegrave,« siger Steen Kjærgaard.

Anna Libak, der er Ruslandsekspert og har signeret ugens leder i Weekendavisen, mener ikke, at slaget mod Rusland er tabt for ukrainerne, hvis de får våben af Nato.

»USA tabte i Vietnam og i Afghanistan, selvom amerikanerne militært set var oppe mod en langt svagere modstander. Hvorfor? Fordi vietnamesere og talebanere var dygtige til at slås og villige til at gå i døden for deres land. Fordi de fik massiv våbenstøtte udefra. Og fordi amerikanerne blev mere og mere demoraliserede og i tvivl om, hvad det egentlig var, de kæmpede for,« skriver Anna Libak og fortsætter:

»Lyder det bekendt? Så er det, fordi det er det. Ukrainerne er villige til at kæmpe til sidste blodsdråbe, om Putin sønderbomber deres land eller ej. Og vi skal hjælpe dem – og ikke overgive os på deres vegne,« lyder hendes analyse i Weekendavisen fredag.