Fra 5. februar skal corona ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Det fremgår af en indstilling fra Epidemikommissionen, som B.T. har læst.

Indstillingen er sendt til en række ministerier.

Af kommissionens indstilling fremgår det også, at alle restriktioner der er vedtaget, fordi corona kategoriseres som samfundskritisk, ophører.

Det bør ifølge indstillingen ske efter den 31. januar.

Reglerne til krav om test og isolation ved indrejse til Danmark skal dog videreføres.

I første omgang fire uger fra den 31. januar.

Jyllands-Posten kunne tidligere i dag fortælle, at statsminister Mette Frederiksen (S) ventes at fortælle, at hun ønsker at alle ophæve alle restriktioner på et pressemøde onsdag.