Selv om det har været et hårdt år for især det britiske kongehus, så tager det spanske kongehus alligevel prisen for crazy opførsel.
Spaniens tidligere konge, den 82-årige Juan Carlos I af Spanien, valgte i juli at forlade sit land og tage i selvvalgt eksil i De Forenede Arabiske Emirater. Der skal alligevel noget til, før en europæisk ekskonge forlader sin kone gennem 58 år, sine børn og børnebørn og ikke mindst sit land.
Men ekskongens flugt er bare kulminationen på mange års skandaler og nedture for hele det spanske kongehus.
Det startede ellers godt for den unge Juan Carlos, da general Franco tog magten i Spanien efter den spanske borgerkrig i 1939 og dermed blev landets diktator frem til sin død i 1975. I 1969 udnævnte Franco Juan Carlos til prins af Spanien. Ved Francos død i 1975 blev Juan Carlos udråbt til konge af Spanien, og stik imod alles forventninger sprang kongen ud som demokrat og hjalp med at indføre demokrati og et konstitutionelt monarki.
Populariteten ville ingen ende tage, da kongen afværgede et militærkup, som Francos tilhængere stod bag. Kong Juan Carlos blev derefter hyldet som repræsentant for hele folket, og op igennem 1980'erne vadede det spanske kongehus i succes.
Men i 1990'erne begyndte det at skride for det populære kongehus. Jeg boede selv i en årrække i Madrid og oplevede, hvordan de kritiske stemmer om alt fra kongens mange elskerinder til den kæmpe formue, som ingen anede hvor kom fra, og ikke mindst om hvidvaskning af rigtig mange penge, blev højere og højere. Kongehuset forholdt sig tavst, og de mange loyale støtter hjalp kongehuset igennem ved konstant at gå efter kritikerne og kalde dem udemokratiske og illoyale.
Men uanset hvor loyale undersåtter man har som royal familie, ryger opbakningen, i takt med at skeletterne vælter ud af skabet.
Først var det kongens datter prinsesse Cristina og hendes mand, den tidligere professionelle håndboldspiller og OL-vinder Iñaki Urdangarin fra Barcelona, der kom under alvorlig mistanke for økonomisk svindel og hvidvask af store beløb, som han havde modtaget som belønning for at fremme store virksomheders sager.
Sagen kørte i flere år og endte med store bøder til både prinsessen og hertugen og en fængselsdom på seks år og tre måneder til den tidligere håndboldspiller. Det er alligevel en sjat.
Men det blev værre endnu. I 2012 tog kong Juan Carlos på elefantjagt i Botswana. Ikke nok med at han samtidig var formand for den spanske afdeling af WWF, som kæmper imod drab på truede dyrearter – det kom også frem, at han havde sin elskerinde, den danskfødte societykvinde Corinna Larsen, med på turen.
Dronning Sofia sad hjemme i Spanien og valgte selvfølgelig at aflyse deres guldbryllup, og kongehusets brand begyndte nu for alvor at lide. I 2014 abdicerede Juan Carlos, og sønnen kong Felipe VI overtog tronen.
Men skandalerne fortsatte. Ekskongen står nu foran meget alvorlige anklager. Blandt andet undersøger den spanske højesteret, hvorvidt han har modtaget 650 millioner kroner i bestikkelse. Penge, som han angiveligt har fået for at hjælpe en virksomhed med en kæmpe ordre på et jernbaneanlæg i Saudi-Arabien.
De her vilde sager kunne aldrig have fundet sted i Danmark. Det har hverken kongehus, politikerne eller befolkning temperament, kultur eller traditioner til.
Men det er alligevel vildt nok, at et kongehus i Europa med tætte forbindelser til andre kongehuse, heriblandt det danske, kan opføre sig så amoralsk og skruppelløst, uden at befolkningen og politikerne trækker det røde kort. Jeg ser i hvert tilfælde frem til fortsættelsen.
