Det er vigtigt, hvilke kulisser, partierne vælger til deres sommergruppemøder.
I gamle dage grinede man lidt af Dansk Folkeparti og deres forkærlighed for blomster, Dannebrogsflag og Kronborg i baggrunden. Nu ser de fleste sommergruppemøder sådan ud.
Men der er stadig forskel på partierne. I SF synes man f.eks. det er godt at have en lukningstruet landsbyskole i baggrunden.
Faktisk holder de sommergruppemøde torsdag og fredag på Metalskolen i Jørlunde. Men der vurderer de ikke at kunne komme i medierne, fordi Konservative, Venstre og Alternativet også holder sommergruppemøder der. Derfor har de valgt Alkestrupskolen, som ligger syd for Køge og som taxachaufføren fra Køge aldrig har hørt om.
Men det er ikke tilfældigt. For det er her, partiets gruppeformand Jakob Mark selv har gået i skole fra nulte til syvende klasse. Det var her, han fik fri senest kl. 14 hver dag, så der var god til at spille fodbold og lave »dørfis« rundt om i byen. Det består vist nok i, at man ringer på og stikker af, hvilket må være temmelig anstrengende i en by som Tureby, der har 208 indbyggere. Men det var gode tider, SF gerne vil tilbage til med deres »ro-på reform«.
SF er også vendt tilbage til en SF-classic stil. I gamle dage holdt de landsmøder på skoler rundt om i landet, og de delegerede sov i soveposer på gulvet i klasseværelserne. Det var anstrengende for journalisterne, der måtte arbejde på stole, der var bygget til syv-årige, og kun kunne få økologisk Thy-Pilsner.
SF blev moderne, da Villy Søvndal blev formand. Så holdt man landsmøder på fine hoteller med meterhøje plakater af Villy med børn og ældre og vindmøller. Et SF-medlem klagede over, at han ikke havde set så meget persondyrkelse siden Kinas diktator Mao Tse Tung. Og unge studerende var ved at besvime, når de opdagede, at en fadøl kostede ca. 60 kr.
Men Pia Olsen Dyhr har fundet den rigtige balance. »Buffeten« bestod af sunde gulerødder, skoleagurker og billige Coop-danskvand. Det er slut med smartness, men formanden prøver sig frem med en dagsordensættende garderobe.
Pia Olsen Dyhr er helt i rødt. Sidst jeg så hende, var hun helt i grønt, og jeg syntes egentlig godt hun kunne have haft den grønne kjole på igen i dag, nu hvor konservative Søren Pape er hoppet ud af det grønne kapløb, og Alternativets Uffe Elbæk har præsenteret et hav af ministerier, hvoraf adskillige vist nok bskæftiger sig med miljø og klima.
Men i dag er Pia Olsen Dyhrs budskab, at de røde partier skal prøve at holde sammen. Hun skal have point for at prøve, og hun prøver ihærdigt at forklare TV-stationerne at det er vigtigere for hende at få en ny rød regering end at vælte den inden, den er dannet. Men dansk politik er i undtagelsestilstand og vi har nærmest vænnet os til partier, der stiller ultimative krav, peger på sig selv, vil sparke andre partier ud af regeringen og i det hele taget vil sende Dronningen på overarbejde. Så er det ikke nemt at være et lille rødt parti, der gerne vil opføre sig ansvarligt og støtte Mette Fredeiksen.
