Nye dokumenter afslører, at transportminister Benny Engelbrecht selv stod bag et usædvanligt træk rettet mod B.T. i sagen om Lynetteholmen.

I Folketingssalen sagde han for nylig, at det var hans ministerium, der helt »ekstraordinært« så et behov for at gå i rette med en artikel i B.T. om økonomien bag projektet.

»Transportministeriet har desværre helt ekstraordinært måttet lave en gendrivelse af B.T.s misvisende præmis,« sagde Benny Engelbrecht i Folketingssalen 26. januar.

Samme budskab leverede han for nylig i Berlingskes podcast 'Pilestræde': »Mit ministerium laver meget usædvanligt en gendrivelse.«

Her ankommer transportminister Benny Engelbrecht mandag middag til Lynetteholmens byggeplads på Refshaleøen i Københavns Havn. Han skal han tage det første spadestik til det enorme projekt. Bag ham står B.T.s journalist klar med spørgsmål. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Her ankommer transportminister Benny Engelbrecht mandag middag til Lynetteholmens byggeplads på Refshaleøen i Københavns Havn. Han skal han tage det første spadestik til det enorme projekt. Bag ham står B.T.s journalist klar med spørgsmål. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Det er dog ikke Transportministeriet, men derimod Benny Engelbrecht selv, der har ønsket at gå i rette med B.T.

Det fremgår af en aktindsigt, som B.T. har fået i ministeriets udarbejdelse af den såkaldte gendrivelse af B.T.s artikel fra oktober sidste år.

‘Ministeren vil gerne have en tekst til hjemmesiden, der går i rette med B.T.s historie om Lynetteholm’, lyder bestillingen til embedsværket, som kan ses i bunden af denne artikel.

På den baggrund offentliggjorde Transportministeriet 11. oktober sidste år en gendrivelse af B.T.s artikel på ministeriets hjemmeside og på Twitter.

I artiklen beskriver B.T. blandt andet, at de fremtidige indtægter fra salg af byggegrunde på Lynetteholmen kan svinge fra 8,6 til 39,8 milliarder kroner.

Derfor kan skatteborgerne ende med en milliardregning til metro og en ny ringvej til Lynetteholmen, hvis indtægterne lander i det lave scenario.

Ministeriet har hverken før eller efter gendrivelsen rettet henvendelse til B.T. og bedt om at få rettet faktuelle fejl i den pågældende artikel.

Fremgangsmåden er temmelig usædvanlig, påpeger Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Med store typer har Transportministeriet skrevet 'Gendrivelse' på ministeriets hjemmeside. Ministeriet skriver, at B.T. har bragt en historie, der bygger på misforståelser og ikke retvisende oplysninger, men uden at oplyse, hvilke oplysninger der skulle være forkerte,« siger Oluf Jørgensen.

Han tilføjer, at ministeriet kunne have benyttet medieansvarslovens regler og rettet henvendelse til B.T. med anmodning om rettelse af fejl eller klage til Pressenævnet.

»Når ministeriet i stedet bruger hjemmesiden til løse anklager mod B.T., må det betragtes som usagligt spin, der skal skabe mistillid til pressen,« siger Oluf Jørgensen.

Det fremgår også af aktindsigten, at Transportministeriet har inddraget følgende definition af begrebet 'gendrivelse' i forbindelse med udarbejdelsen af teksten:

‘Definition af gendrivelse: Kunsten at se nogle svagheder i ens egen argumentation, men selv gribe fat i dem, før der bliver stillet spørgsmål, kaldes i retorikkens verden gendrivelse’.

Michael Bruun Andersen, medieforsker og lektor emeritus ved RUC, har svært ved at skjule sin forbavselse, før han siger:

»Jamen, det er jo præcis det, ministeren og hans ministerium gør i gendrivelsen! De indrømmer jo her sort på hvidt, at de har en dårlig sag.«

B.T. har stillet ni konkrete spørgsmål til Benny Engelbrecht om gendrivelsen. Vi har blandt andet spurgt, hvilke svagheder han ser i sin egen argumentation, og hvorfor ministeren ikke har henvendt sig til B.T. for at få rettet eventuelle faktuelle fejl i den pågældende artikel.

B.T. har udtrykkeligt bedt ministeren om at besvare spørgsmålene enkeltvis, da B.T. er afskåret fra at stille opfølgende mundtlige spørgsmål, da ministeren nægter at give interview til B.T. om sagen.

Denne anmodning har ministeren ikke imødekommet. I stedet har han sendt en samlet udtalelse, hvor han gentager, at han ikke mener, at B.T.s artikel om økonomien var »retvisende«.

»Der er et meget stort spænd i vurderingen af, hvad byggegrunde på Lynetteholm koster om 15 år – buddet i rapporten fra EY er mellem 8,6 milliarder og 39,8 milliarder,« skriver Benny Engelbrecht og tilføjer:

»Prisen på nødvendig infrastruktur er 12,7 milliarder, så det er ikke faktuelt forkert, når B.T.  skriver, at det 'kan' ende med en regning, for der 'kan' ske rigtig meget. Det er bare ikke retvisende, når udgifterne til nødvendig infrastruktur er meget tæt på det laveste skøn for indtægter og rigeligt inden for det realistiske skøn.«

Her kan du se Benny Engelbrechts bestilling i sit ministerium:

Andre læser også