Jakob-Ellemann Jensen skulle svare på spørgsmål om Forvarsministeriets rolle i Mette Fredeiksens sms-sag tirsdag kl. 10.30.
Det har han tirsdag formiddag aflyst. Begrundelsen er dagens ministerrokade: At Ellemann skifter job fra forsvarsminister til økonomiminister.
'Der sker ministerskifte i Forsvarsministeriet i dag, hvorfor forsvarsministeren desværre bliver nødt til at udskyde det samråd, der var planlagt gennemført i dag,' skriver Ellemanns medarbejder i en mail til Folketingets Retsudvalg.
Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne er stærkt utilfreds med, at Ellemann ikke stiller op.
»Det er lige lovligt smart at aflyse et samråd lige før, det skal afholdes. Han har som formand for Venstre været meget klar i spyttet om, at man skulle til bunds i sagen,« siger han og tilføjer:
»Nu er det blevet et abespil. Først var det Troels Lund Poulsen, der svarede på dele af sagen ved et pressemøde i ministeriet. Så venter vi lang tid på et samråd, efter Ellemann er kommet tilbage, og nu vil han ikke deltage alligevel. Vi vil have svar på, hvorfor FE ikke gjorde alt, hvad de kunne for at genskabe sms’erne.«
Ved det planlagte samråd i dag krævede Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative svar på en række spørgsmål.
Et af spørgsmålene drejer sig om en omstridt pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet, der afsluttede Mette Frederiksens sms-sag.
Dens konklusion var, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke kunne pege på andre undersøgelser for at genskabe statsministerens slettede beskeder end det, politiet allerede havde forsøgt.
Men det var ikke hele sandheden.
I interne notater sendt fra spiontjenesten til Forsvarsministeriet stod der, at FE ikke blev anmodet om at undersøge, om FE kunne finde beskederne i data fra tjenestens overvågning af det statslige wi-fi-netværk.
Tjenesten kunne potentielt godt finde data, der indeholdt beskederne, men det var forventningen, at beskederne ikke kunne dekrypteres.
Men før FE kunne gøre forsøget, skulle tjenesten have lovhjemmel til det af Folketinget, skrev FE i notaterne.
Det blev udeladt i både pressemeddelelsen og i et skriftligt svar til Folketingets Retsudvalg på trods af, at det netop stod i FE's bidrag til at besvare retsudvalgets spørgsmål.
Hvorfor blev det udeladt? Det vil en række partier have svar på.
Daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) var afsender på svaret.
Det hører med til historien, at Bramsen på et lukket samråd nævnte, at »Center for Cybersikkerhed-loven ikke gav hjemmel til at se efter indholdsdata i den konkrete sag«.
Men ingen af de tilstedeværende politikere, B.T. har talt med, forstod den sætning, som at FE havde gjort opmærksom på, at tjenesten manglede lovhjemmel til at forsøge at genskabe beskederne.
Hvis de havde fået tilsendt de meget klare svar fra FE, hvor der i klare vendinger blev gjort opmærksom på den manglende lovhjemmel, havde de kæmpet for, at FE fik lovhjemmel til at forsøge at genskabe beskederne, forklarer de.
Intet spor af anmodning
Et andet spørgsmål er opstået, efter B.T. i juni kunne fremlægge et notat fra FE, der danner baggrund for pressemeddelelsen.
Notatets første afsnit afslører, at Forsvarsministeriet anmodede FE om en udtalelse vedrørende Rigspolitiets forsøg på at genskabe beskederne.
Man anmodede altså ikke FE om at oplyse alle de muligheder, som tjenesten selv havde for at finde eller genskabe beskederne.
Det første afsnit af notatet blev udeladt af pressemeddelelsen, som derfor ifølge eksperter og politikere er misvisende, fordi meddelelsen giver indtrykket af, at den handler om FE's muligheder.
B.T. søgte aktindsigt i anmodningen fra Forsvarsministeriet for at undersøge, hvem der gav den, og hvordan den var formuleret.
Det førte til, at B.T. kunne afdække, at Forsvarsministeriet ikke er i stand til at opklare noget som helst om anmodningen.
Der er ikke et skriftligt spor efter den, lød svaret fra ministeriet. Et svar, der rejste kritik fra eksperter.
»Det er i strid med god forvaltningsskik, når en myndighed som her ikke kan rekonstruere, hvad der er sket i sagen hvornår, og hvem der har handlet,« sagde forvaltningsekspert Bente Hagelund, som har set sagens dokumenter.
Sten Bønsing, juraprofessor ved Aalborg Universitet, sluttede sig til den vurdering og tilføjede:
»Det er desuden stærkt usædvanligt, hvis der ikke er et skriftligt spor i sådan en sag.«
Forsvarsministeriet oplyser i et brev til Retsudvalget, at man nu vil arbejde på at finde en ny dato for et samråd. Her vil den nye forsvarsminister Troels Lund Poulsen sandsynligvis deltage.
