Mystikken breder sig på gangene i Forsvarsministeriet.
Her kan man i dag ikke forklare, hvem der gjorde hvad, da ministeriet i 2021 udsendte en omstridt pressemeddelelse, som afsluttede Mette Frederiksens sms-sag.
»Det er i strid med god forvaltningsskik, når en myndighed som her ikke kan rekonstruere, hvad der er sket i sagen hvornår, og hvem der har handlet,« siger forvaltningsekspert Bente Hagelund, som har set sagens dokumenter.
Den omtalte pressemeddelelse blev i sidste måned kritiseret af eksperter og politikere for at være misvisende.
Det skyldtes, at pressemeddelelsen gav udtryk for at handle om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) muligheder for at genskabe statsministerens slettede sms'er fra minksagen.
Dens konklusion lød, at der ikke var flere undersøgelser at pege på for at fremfinde eller genskabe beskederne end det, politiet allerede havde forsøgt.
Men B.T. kunne 13. juni afsløre et notat, der dannede grundlag for meddelelsen.
I notatets første afsnit fremgår det, at man kun anmodede FE om at vurdere Rigspolitiets mislykkedede forsøg på at genskabe beskederne:
'Forsvarsministeriet har den 3. december 2021 anmodet FE’s Center for Cybersikkerhed (CFCS) om en udtalelse vedrørende en undersøgelse, som Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) har foretaget af et antal telefoner, iPads og simkort.'
Det afsnit blev dog udeladt fra pressemeddelelsen.
Ministeriet anmodede altså aldrig FE om at pege på alle muligheder, som FE selv havde for at finde data om beskederne.
Muligheder, der ellers blev nævnt i interne notater sendt fra FE til ministeriet.
Heri lød det, at man potentielt godt kunne finde data om beskederne, men at det forventedes, at man ikke kunne dekryptere dem. I samme notater skrev FE, at tjenesten manglede lovgrundlag til at gøre forsøget.
B.T. har undersøgt, hvorfor Forsvarsministeriet anmodede FE om at vurdere politiets forsøg i stedet for at bede FE om at oplyse om alle tjenestens egne muligheder.
Derfor søgte B.T. aktindsigt i den omtalte anmodning fremsendt af ministeriet 3. december 2021 til FE, som omtales i notatet.
Men der er intet skriftligt spor af anmodningen i ministeriet, lyder svaret.
For at hjælpe ministeriet har B.T. oplyst, hvilken chef i FE der skrev notatet, hvor anmodningen omtales.
Dermed kunne Forsvarsministeriet opklare sagen ved at spørge den pågældende chef, hvem der gav anmodningen. Alligevel har Forsvarsministeriet ikke ønsket at bidrage med mere for at opklare sagen.
Sten Bønsing, juraprofessor ved Aalborg Universitet, er enig i Bente Hagelunds kritik af, at det er i strid med god forvaltningsskik, når ministeriet ikke kan rekonstruere forløbet. Han tilføjer:
»Det er desuden stærkt usædvanligt, hvis der ikke er et skriftligt spor i sådan en sag.«
B.T. har spurgt Forsvarsministeriet, hvad grunden er til, at det ikke kan finde noget skriftligt spor af anmodningen.
Forsvarsministeriet har ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men henviser til, at tre partier har indkaldt til et samråd om sagen 22. august. Her vil ministeriet levere svar, lyder det.
