Valgmatematik, mandater og partiernes politiske spil bag lukkede døre afgør, hvem der bliver Aarhus' næste rådmænd.

Når valgstederne er lukket tirsdag og mandatfordelingen mellem partierne endeligt er på plads, begynder spillet om kommunens rådmandsposter.

Og modsat kommunalvalget, hvor omkring 280.000 aarhusianere kan stemme, så er valget om rådmandsposterne et valg med blot 31 vælgere – nemlig antallet af mandater i Aarhus byråd.

Det forklarer Jørgen Elklit, der er tidligere valgforsker og nu professor emeritus på Aarhus Universitet.

»I virkeligheden er det et nyt valg, der starter, når mandatfordelingen er fundet. Her er det så en situation, hvor man har 31 vælgere. Det er et interessant spil, der foregår bag lukkede døre,« siger han.

Fordelingen af posterne foregår ved, at en matematisk valgmodel fordeler magistratsposterne mellem de valggrupper, som partierne danner, efter mandatfordelingen står klar.

»Det første, der vil ske, er, at borgmesteren vil kigge på, hvilke partier man kan få med i en valggruppe, så de kan få flest mulige rådmandsposter,« siger han.

For jo flere mandater valggruppen har, jo flere poster og bedre rækkefølge til at vælge posterne kan valggruppen potentielt få.

Internt i valgblokken vil partierne afstemme hvert partis ønsker til rådmandsposter, og aftale, hvilke partier og politikere der får hvilke poster, forklarer Jørgen Elklit.

Ved sidste valg i 2017 indgik de røde partier i et valgforbund med 21 mandater, mens de blå partier havde 10 mandater tilsammen.

Det betød, at det blå valgforbund havde tredje- og sidstevalget til fordelingen af magistratens seks topposter, som er borgmesterposten og rådmandsposterne.

Magistraten består desuden af tre medlemsposter, som bliver fordelt efter rådmandsposterne er blevet fordelt.

For valgblokken med færrest mandater betyder det altså, at man må nøjes med ikke at være førstevælgere. Dermed kan de risikere at skulle vælge poster, der er mindre interessante for dem.

Det forklarer Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Man kan risikere at nøjes med resterne og det, der måske ikke er det mest interessante for en mærkesag, eller mindre prestigefyldte områder,« siger Roger Buch.

Men selvom en rådmandspost giver prestige og en større platform for at drive politik, så er det altså stadig flertallet i byrådet, der bestemmer, forklarer han.

»Det kan være fedt at få en rådmandspost. Men det vil altid være mandatfordelingen og de løbende forhandlinger, der afgør politikken i en kommune«

Peter Thyssen har som tidligere radikal rådmand igennem otte år siddet med til forhandlingerne om poster.

Og i 2001 var han en af de afgørende kræfter, der betød, at Socialdemokratiet helt uventet ikke endte med borgmesterposten efter valget.

Radikale Venstre valgte nemlig med de afgørende mandater at pege på Louise Gade fra Venstre som borgmester, og stoppede dermed den periode på 80 år, hvor Socialdemokratiet havde siddet ved magten.

Peter Thyssen forklarer, at rådmandsposterne var vigtigere dengang han sad i byrådet, end de er nu, da der er kommet flere medlemmer af magistraten og flere poster, der er rimeligt betalt, forklarer han.

Men det er dog helt centralt for partierne at forsøge at få en post og dermed en fuldtidspolitiker.

»Det er altafgørende for partierne at få rådmandsposter. Det er nok ikke grænser for kreativiteten for, hvad man vil gøre. Man har set rundt omkring, at der kan ske mange ting for at få en post,« siger han.

Særligt Teknik- og Miljø-posten har været meget ombejlet i Aarhus, forklarer Peter Thyssen.

»Man har stor indflydelse på byens udvikling med den post. Men samtidig er det også en post man ikke overlever på i flere perioder.«

»Man bliver slidt af de mange konfrontationer med borgere, der følger med posten. Jeg endte selv med den. Men jeg var slidt op stil sidst,« siger han.

Peter Thyssen forklarer, at det for partierne gælder om at holde sig vågen og befinde sig på rådhuset de næste dage.

»Det der er vigtigst er at man ikke skal gå hjem og sove de næste par dage. Der kan ske mange ting og sager ved forhandlingerne. Hvis ikke man holder sig til, så kan man hurtigt komme bagefter.«