Er hun SFs nye formand?

Folketingsmedlem Annette Vilhelmsen, der hører til blandt de mindre kendte politikere i SFs folketingsgruppe, overvejer at gå efter formandsposten i SF.

- Ja, jeg overvejer det, men det ved jeg, at der også er andre, der gør. Jeg er én i et bredt felt, siger Annette Vilhelmsen til TV 2/FYN.

Mens SF-profiler som skatteminister Thor Möger Pedersen, miljøminister Ida Auken, handelsminister Pia Olsen Dyhr og politisk ordfører Jesper Petersen alle afviser at stille op, er Annette Vilhelmsen endnu ikke afklaret.

- Jeg ved, at mit navn er blevet foreslået. Men jeg står lige nu i lufthavnen på vej til Canada og er først hjemme igen på fredag. Jeg vil bruge tiden til at overveje min stilling, siger Annette Vilhelmsen til TV 2/FYN.

BNB