Formand for pædagogerne ser på udsigten til minimumsnormeringer som et værn mod flere besparelser.

Regeringen blev mandag aften enige med sine støttepartier og Alternativet om at indføre minimumsnormeringer i danske daginstitutioner.

Og det var en nyhed, der blev modtaget med stor glæde hos formanden for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (Bupl), Elisa Rimpler.

- Det er historisk, fordi vi har 60.000 flere småbørn på vej de næste ti år, og hvis vi ikke havde fået et værn for yderligere besparelser, så havde det set sort ud, siger hun.

Den endelige model skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet.

For Elisa Rimpler er det vigtigste dog, at minimumsnormeringerne er blevet vedtaget.

- Det kan blive et vendepunkt og starten på genopretningen af daginstitutionerne, så det er jeg rigtig glad for og tilfreds med, siger hun.

Normeringerne skal efter planen være fuldt indfaset i 2025. Målet er, at der skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Og det kan ikke lade sig gøre med den arbejdsstyrke, der er til rådighed i dag, fortæller Elisa Rimpler.

- Som det ser ud nu, så har vi 2000 ledige pædagoger. Samtidig er 60 procent af pædagogerne på deltid, og vi ved, at rigtig mange af dem vil gerne op i tid, hvis arbejdsmiljøet bliver bedre, og normeringerne bliver bedre, så der er et potentiale.

- Men det er også nødvendigt, at vi med tiden får arbejdet med en rekrutteringsindsats, der både handler om at øge optaget på pædagoguddannelser, men også sikrer, at der de mange flere pædagoger, som der bliver brug for de kommende år.

Pædagogerne må vente til 2025 med fuldt indfasede minimumsnormeringer. Elisa Rimpler håber dog, at man allerede

- For os handler det rigtigt meget om, at hurtigt kommer til at mærke det. Vi har akut behov for at vi kan underbygge børns liv mere end vi kan i dag.

- Vi har i den grad brug for at der allerede bliver et løft fra næste år, og at vi ret hurtigt kan se en indfasning af de her lovbundne normeringer, siger hun.

/ritzau/