Den regerende danmarksmester i poker beviste igen i går, at han hører til i toppen af den danske pokerelite, da han blev den økonomiske vinder af et højtprofileret SCOOP event.

Rasmus Agerskov beviste i nat, at han sagtens kan holde på to kort, da det blev til en tredjeplads i Event #22-High, $2.100 No Limit Holdem, som havde samlet store dele af den absolutte top indenfor online poker. For den fornemme placering fik Agerskov $257.131, hvilket helt præcist svarer til 1.394.318 kr.

Gevinsten er danmarksmesterens største på Pokerstars nogensinde og overgår dermed også Agerskovs Sunday Warm Up sejr fra 2012 til $112.068.

Da der resterede fire spillere, lykkedes det at lave en deal, som indbragte Rasmus Agerskov den økonomiske sejr uanset udfaldet af turneringen. Det viste sig at være en god idé, da danmarksmesteren kort efter måtte se sig selv slået i et gigantisk setup.

Læs også: Kvalificér dig til SCOOP for bare $3.30 med PNN.dk

Rasmus Agerskov click-raiser fra knappen og tyske ‘bencb789′ caller i small blind. På floppet c-better Agerskov 130.920, men bliver mødt af et raise til 374.000. Agerskov skal dog ingen vegne og 3-better hånden til 832.220.

Det får dog ikke den tyske modstander til at give op, og han sætter nu Agerskov all-in for alle skillinger. Agerskov bruger ikke mange sekunders betænkningstid før han annoncerer “call”, og han kan omgående konstatere, at dealeren har været en smule lunefuld og givet begge spillere en straight på floppet. Desværre for Agerskov var den tyske straight større end den danske.

rasa

Sådan så det ud da danmarksmesteren måtte sige tak for kampen på tredjepladsen efter lidt af et setup.

Det var et skrapt felt tilbage på dag 2, hvor blandt andre turneringshajen Andreas Høgh også var med i kampen om en plads ved finalebordet. Desværre måtte han tage til takke med en 15. plads til $16.702.

På finalebordet var stærke navne som Dan ‘djk123′ Kelly og den ukendte tysker ‘hdjgkfgsdl’ som for to måneder siden vandt $877.000 i Sunday Million Special Edition. De to måtte dog begge takke af tidligt, da de blev nummer 8 og 9 til $41.925 og $24.294.

Vinderen blev tyske ‘bencb789′ foran russiske ‘alex987′ og de modtog henholdsvis $243.367 og $232.055 for deres strabadser.

Sådan endte det:
slut2100

Også Frederik Brink og ‘Rød Ga-Jol’ var i ilden i dag i Event #23-Medium, som var SCOOP udgaven af Sunday Million. Desværre var heldet ikke med de to danske håb, da de blev nummer 50 og 62. Frederik Brink modtog for den placering $2.894, mens ‘Rød Gajol’ fik $2.643.

Til gengæld gik det langt bedre for Christian “CMoosepower” Elgstrøm, som tog sig af sejren i SCOOP Event #27 Medium til $38.038, mens også Emil “DonkKick” Petersen sendte Dannebrog til tops i den altid populære The Big $22 – en sejr der indbragte Petersen $10.766 efter en heads up deal.

Læs også: Christian Elgstrøm cementerede stor dansk SCOOP-mandag

Og: Emil “DonkKick” Petersen sejrer i The Big $22