Hver eneste dansker, stor som lille, slæber således i snit rundt på en gældsbon på 474.820 kr. – eller samlet set en post på 2.642 mia. kr.
Det beløb kunne imidlertid være meget mindre, hvis danskerne plejede deres gæld og formue aktivt. Men hvordan kommer man i gang?
Med B.T. Plus får du:
- Guide: Sådan får du styr på gælden - både den korte og den lange
- Flere bliver dårlige betalere
- Så mange danskere er registreret i RKI
- Gode og dårlige idéer - enkle råd til at høvle af gælden
B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:
- Har du svært ved at få solgt din bolig? Så se her, hvordan du kan gøre den mere attraktiv
Med et abonnement på B.T. Plus får du adgang til ALLE vores spareguides, pristjek, test af elektronik, gode råd til et sundere liv samt meget mere for kun 29 kroner om måneden.
Gæld! Som alt andet, der har med økonomi at gøre, så er gældsposter uoverskuelige. Men opgiv ikke. Det første, du skal gøre, er at åbne øjne og rudekuverter og få styr på din økonomi.
Det gælder om at få et overblik, uanset hvordan ens økonomi ser ud. Det er den første forudsætning – og så må man få lagt et budget. Og hvis man ikke selv kan overskue det, så skal man søge rådgivning – enten hos en ressourcestærk person i familien, sin omgangskreds eller i banken, råder Annette Mathiasen, projektleder i Forbrugerrådets Gældsrådgivning.
Nedenfor guider B.T. dig igennem processen: At få styr på gælden – og dernæst – at få den høvlet ned.
1: Den indledende fase
Få dannet dig et overblik over indtægter, udgifter og gældsposter. For hvor er det lige, pengene forsvinder hen?
Saml alle papirer sammen og gå i gang.
Lav et budget. Hvor stort er overskuddet/ underskuddet, når dine faste udgifter og leveomkostninger er dækket ind? Dermed får du samtidig overblik over, hvordan du kan begynde at arbejde med din gæld.
Nu du er i gang, kan du samtidig se på evt. uhensigtmæssigt forbrug, så du samtidig kan lave en spareøvelse.
Overvej dernæst - hvis du har luft i budgettet - hvor meget du har brug for at spare op til uforudsete udgifter og fremtidige planer. Placer pengene med omtanke, så du opnår et ordentligt afkast. Det er dit sikkerhedsnet, men husk, at de fleste har en alt for stor buffer. Vi bør hellere høvle af på gælden.
Automatiser evt. din opsparing – via en automatisk overførsel fra din lønkonto hver måned.
Beslut dig så for, hvad du vil gøre – og hvilke mål du skal sætte dig fremover! Vær realist!
Gentag denne øvelse mindst en gang om året.
2: Den korte gæld
Saml alle dine gældsbeviser, læs igennem – også det med småt.
Se på de samlede omkostninger (ÅOP) på alle lån.
Prioriter dine lån – det kan altid, hvis muligt, betale sig at betale de lån med de største omkostninger af først. Så få banket kviklån med mere i bund først – medmindre du kan få samlet din gæld.
Som en tommelfingerregel kan det altid betale sig at samle sine lån. Dog ikke, hvis man eksempelvis har lavt forrentede SU-lån.
Book et møde med din bank – og forbered dig på forhandling om dine lån, rentesatser og evt. at samle de dyre forbrugslån etc. Tal med andre. Tjek priser i andre banker også, eksempelvis på mybanker.dk eller pengepriser.dk.
Forhandl med din bank – søg evt. efter flere tilbud i andre banker.
Tag tilbuddene med hjem, tænk dig om og beslut dig.
Er din situation fuldstændig uoverskuelig, så søg uafhængig rådgivning.
Påbegynd din afbetaling – sæt dig realistiske mål, gerne delmål også, hold motivationen og få høvlet gælden af. Sæt belønningen op undervejs mod målet.
3: Den lange gæld
Med den historisk lave rente på realkreditlån er der en unik chance for at få banket gælden i bund. Men husk altid – at det er langt mere økonomisk attraktivt for dig at få fjernet den dyre korte gæld først. Det kan man evt. bruge år med afdragsfrihed på boliglånet til at få gjort.
Når du først har fået styr på din korte gæld og den nødvendige opsparing, så kig på den lange gæld (boliglån).
Tjek dit nuværende boliglån – passer det til din nuværende økonomiske situation, eller har du det blot, fordi din bank i sin tid anbefalede dig det? Netop nu er det eksempelvis attraktivt for personer med 5 % realkreditlån at konvertere til 3,5 %, hvis man planlægger at blive boende i mange år frem.
En anden mulighed er at gå i et flekslån med renteloft. Med den lave fleksrente kan man, hvis man sætter en stor månedlig ydelse, virkelig få skåret af på gælden.
En tredje mulighed, hvis man har meget luft i økonomien, er at gå i et 3 % lån over 20 år. Det giver en høj ’husleje’, men til gengæld et kraftigt tryk på gældsafviklingen.
Husk altid at se på bidragssatser og andre omkostninger ved en låneomlægning – og det er ikke forbudt at indhente flere alternative tilbud fra forskellige realkreditinstitutter. Søg evt. uafhængig rådgivning, hvis du er i tvivl.
Kort sagt: Undersøg markedet grundigt, søg rådgivning og beslut dig i forhold til din nuværende økonomiske situation og dine fremtidsplaner.
