Flere arabisk-sprogede hjemme-sider hjælper flygtningene, så de bedre kan opnå asyl i Danmark
Folkevandringen og den store europæiske flygtningekrise har nu for alvor nået Danmark, hvor hundredvis af migranter og flygtninge de seneste dage har krydset den dansk-tyske grænse. For nogle er målet Sverige og Tyskland, mens andre vil slå sig ned i Danmark i håbet om et nyt og bedre liv.
Når flygtninge pludselig finder Sandholm-lejren i Nordsjælland for at søge om asyl, er flere hjulpet godt på vej af arabisk-sprogede hjemmesider.
For at læse videre om, hvor flygtningene får deres oplysninger, hvad de bliver oplyst om mv. skal du logge ind på BT PLUS. Abonnement koster 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (uden binding). Du kan bla. læse:
- Her er de arabiske hjemmesider
- Advarer mod registrering
- Advarsel mod Peter Skaarup:Han vil tvinge jer til at se bryster
Flere arabisk-sprogede hjemme-sider hjælper flygtningene, så de bedre kan opnå asyl i Danmark
Folkevandringen og den store europæiske flygtningekrise har nu for alvor nået Danmark, hvor hundredvis af migranter og flygtninge de seneste dage har krydset den dansk-tyske grænse. For nogle er målet Sverige og Tyskland, mens andre vil slå sig ned i Danmark i håbet om et nyt og bedre liv.
Når flygtninge pludselig finder Sandholm-lejren i Nordsjælland for at søge om asyl, er flere hjulpet godt på vej af arabisk-sprogede hjemmesider.
BT kan i dag afsløre, at der på nettet findes flere udførlige guidelines til, hvordan man som flygtning får asyl i Danmark.
Sider som med billeder af den lille havfrue og dannebrog vajende med blå himmel i baggrunden fortæller om den høje danske levestandard og mulighederne for at få asyl.
Siderne har BT fået oversat af en arabisk-kyndig tolk. En af siderne er hjemmesiden Iraqi-refugees.nl, der er lavet af et netværk af irakiske flygtninge bosat i Europa.
Præcise anvisninger
Udover beskrivelser af Danmark som asyl-land, gives der konkrete anvisninger på, hvordan man skal agere over for myndighederne.
»Du skal fortælle din historie så detaljeret som muligt. Gå i detaljer og fortæl datoer. Og hold fast i din historie, for det er vigtigt for din asylsag. Du vil blive spurgt igen og igen om de samme ting,« står der blandt andet på hjemmesiden.
Andre anbefalinger forholder sig til mødet med det danske politi.
»Det har stor værdi for dig at have beviser eksempelvis i form af juridiske dokumenter, arrestordre og artikler i aviser,« står der blandt andet på hjemmesiden.
Ligesom der advares imod at benytte falske dokumenter.
»De danske myndigheder er som regel gode til at opdage forfalskede dokumenter,« står der.
Sociale ydelser og asyl
Hjemmesiden beskriver også niveauet for de sociale ydelser ligesom det oplyses, hvor lang tid det tager at få statsborgerskab:
»Den økonomiske hjælp til en flygtning, inden man får opholdstilladelsen, ligger på 150 - 170 US-dollar (ca. 1.200 kr.). Dette bliver dog forhøjet til 950 - 1.000 US-dollar (ca. 6.600 kr.) efter man får asyl/opholdstilladelse. Mht. familiesammenføring kan man begynde denne sag efter tre til syv mdr. i Danmark. Man kan også søge om dansk statsborgerskab efter fem til otte år,« står der.
Ifølge De Konservatives integrationsordfører Naser Khader, som har syriske rødder og et tilbundsgående kendskab til, hvordan flygtninge og migranter orienterer sig om Vesten, er siderne flittigt brugt.
»Det er blandt andet menneskesmuglere, der bruger de her hjemmesider og følger med i og er opdaterede på, hvad der sker i Danmark. Siderne bliver også brugt af emigranter til at konstruere historier,« siger Naser Khader.
»Det er jo også det, vi har set i de her statsborgerskabs-sager, hvor flygtningene selv peger på diagnosen posttraumatisk stress, som de ved giver dem ophold og statsborgerskab. De siger alle sammen det samme og følger nogle bestemte formularer,« siger han.
»De reelle flygtninge vil bare i sikkerhed. Men der er også en hel del, der udnytter den her situation. Der er eksempler på syrere, der i årevis har boet i andre lande i Mellemøsten, og så lige pludselig finder de ud af, at de ikke mere gider være i de lande, hvor de opholder sig. Der er også libanesere og nordafrikanere, der pludselig giver sig ud for at være syrere,« siger Naser Khader.
Hos Dansk Flygtningehjælp kender man ikke til de specifikke sider, men man kender til fænomenet.
»Vi oplever asylansøgere, der har fået deres viden fra hjemmesider, og vi ser også folk, der har fået papirer af menneskesmuglere,« siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer.
Hun mener dog stadig, at det er svært at snyde systemet.
»Udlændingestyrelsen er ikke naive. Den ved godt, hvad der foregår, og der er jo også en sagsbehandling. Det er ikke sådan, at man bare fortæller en historie, og så er den ikke længere. Der spørges ind til historien med opklarende spørgsmål, og informationerne krydstjekkes,« siger hun.
Nyheder opdateres
En anden side, Startimes.com, opstiller en liste over, hvilke kriterier der gælder for at få asyl.
Listen indeholder blandt andet ‘tortur i hjemlandet’, ‘hvis man bor i en krigszone eller i et land med borgerkrig’ – eller ‘hvis man undertrykkes og tortureres pga. sin politiske holdning og risikerer fængsel’.
Flere af siderne opdaterer også med nyheder, som har konsekvenser for flygtninges forhold i Danmark.
Blandt andet er den netop indførte integrationsydelse og de strammede statsborgerskabsregler beskrevet på hjemmesiden lojo2.com.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg til de arabiske sites.
ADVARER MOD REGISTRERING
På flere sites advares asylansøgere imod at lade sig registrere i andre EU-lande. Det gælder blandt andet den arabisksprogede side Startimes.com:
»De grundlæggende grunde, som flygtningen fortæller, vil blive studeret og undersøgt grundigt, så de (politiet, red.) sikrer sig, at Dublin-aftalen ikke bliver overtrådt. Hvis myndighederne finder ud af, at man har sit fingeraftryk i et andet land, som er med i Dublin-aftalen, bliver sagen afsluttet, og man bliver sendt tilbage til det land, som man først har søgt asyl i,« står der på hjemmesiden.
Vil ikke registreres
Tidligere har det da også været fremme, at flygtninge i eksempelvis Grækenland og Italien ikke bliver registreret, blandt andet fordi flygtningene ikke ønsker det. Det forhindrer dem nemlig i at søge asyl i andre lande. Og flere af de flygtninge, der i går og i forgårs ankom til Rødby, ønskede heller ikke at blive registreret i Danmark. De ville hellere til Sverige – hvilket tyder på, at de er vidende om, at en registrering i Danmark vil afholde dem fra at kunne søge asyl i Sverige.
Derudover står der også på hjemmesiden, hvad man skal forvente sig, når man møder det danske politi.
»Flygtninge bliver spurgt, hvordan de ankom til Danmark, og hvilke lande de har passeret inden, og hvorfor de ikke søgte om asyl i de andre lande,« står der blandt andet på hjemmesiden.
Udlændingestyrelsen: Vi får færten af standard-forklaringer
Rigspolitiet har ikke ønsket at stille op til interview til denne artikel, men dets daværende vicepolitiinspektør Claus Birkelyng vurderede for et år siden i Jyllands-Posten, at tre ud af fire flygtninge ankommer til Danmark uden identitetspapirer. Det betyder, at det alene er flygtningenes forklaringer, der tages afsæt i. I Udlændingestyrelsen mener man dog, at man har styr på sagerne
»Vi får ret hurtigt færten af det, hvis en ansøger afgiver konstruerede standard-forklaringer. Vores medarbejdere er dygtige til interview, og vi har adgang til omfattende viden om forholdene i de lande, asylansøgerne angiver at komme fra. Hvis en ansøger f.eks. angiver at være syrer, har vi flere metoder til at finde ud af, om det er sandt, skriver kontorchef Bjørn Hørning i en mail til BT.
HER ER DE SYV ARABISKE HJEMMESIDER
iraqi-refugees.nl
arabineuropa.com
Startimes.com
immig-us.com
arabhijra.com
w2eu.info
lojo2.comt
ADVARSEL MOD PETER SKAARUP
På hjemmesiden arabineuropa.com bliver Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup nævnt.
Det skyldes, at han i 2010 foreslog, at kommende indvandrere skulle se bare bryster i en såkaldt indvandringsfilm, som det dengang var planen skulle vises for udlændinge, der ønskede at få opholdstilladelse. Ifølge hjemmesiden var bryst-filmen ‘et forsøg på at forhindre muslimer i at emigrere til Danmark’.
